0003-K23 - Dundas

0003-K23 (da)

static-map
Henter kort...
static-map
  • Lokation - by/bygd

    Nunaannaq (Det aabne land)

  • Formål

    Hytter, fritidshuse mv.

  • Anvendelse specifik

    Nedlagte bygder

  • Anvendelse

    Områdets anvendelse fastlægges til fritidshytter og sommerhuse, der ikke har status af helårsbeboelse. I området kan der i også begrænset omfang etableres turisthytter samt fangsthytter og overlevelseshytter, så længe antallet ikke ændrer på områdets overordnede anvendelse som område til fritidshytter og sommerhuse m.v. Der kan etableres anlæg, som kan anvendes til aktivitet af mindre erhvervsmæssig karakter i form af for eksempel tørrestativ, rygeovn, havebrug og lignende, så længe dette er til eget brug. Disse anlæg skal etableres i umiddelbar tilknytning til den enkelte hytte.

  • Eksisterende forhold

    Området har som nedlagt bygd karakter af bymæssig bebyggelse. Der er etableret kørespor og tekniske anlæg

  • Bebyggelse

    Hytter skal opføres med minimum 30 meter til nærmeste nabohytte. Fritidshytter og sommerhuse må opføres i maksimum 2 etager, svarende til en etage med udnyttet tagetage, og må ikke gives en større højde end 7,5 meter til kip. Lejrskoler kan opføres i maksimum 3 etager, svarende til to etager med udnyttet tagetage, og må ikke gives en større højde end 8,5 meter til kip. Fritidshytter må have et areal på maks. 20 m². Sommerhuse må have et areal på maks. 100 m². Turisthytter må have et areal på maks. 200 m². Lejrskoler må have et areal på maks. 240 m². Fundamenter må maksimum have en højde på 1 meter ved laveste sokkeldel. Bebyggelsen skal løbende vedligeholdes, så de ikke virker unødigt skæmmende på omgivelserne.

  • Rummelighed

    Området har et samlet areal på ca.48 ha Området har en restrummelighed på op til 20 hytter afhængigt af bebyggelsens endelige udformning. Ny bebyggelse skal placeres ved den nordlige kyst, nord for kolonibebyggelsen. Når ovenstående bygningsmuligheder er udnyttet regnes området for fuldt udbygget og uden restrummelighed

  • Trafikbetjening og forsyning

    De eksisterende systemer af veje, kørespor, stier og anløbsbroer kan vedligeholdes og udbygges. Tekniske forsyningsanlæg må kun etableres som små selvstændige anlæg i umiddelbar tilknytning til den enkelte hytte. Det kan eksempelvis være generatorer samt solceller eller andre anlæg til energiproduktion. Alle mindre anlæg må kun etableres, så de ved anvendelse ikke er til gene for naboer med støj, røg, lugt, rystelser eller på anden vis. Fast affald skal enten forbrændes eller tages med. Afbrændingen skal foretages på en sådan måde, at den ikke indebærer risiko for omkringliggende bygninger eller natur eller er til gene for andre. Til natrenovation kan anvendes toiletspande, hvor indholdet tømmes direkte i havet, komposteres eller bortledes på en sådan måde, at det ikke er til gene for andre eller det omgivende miljø, For eksisterende huse, der er forsynet med kloset, skal spildevandet bortskaffe tilsvarende.

  • Fredede og bevaringsværdige træk

    Området omkring kolonibebyggelsen er udpeget som bevaringsværdigt område (§3-område)

  • Klausulerede zoner

    Ingen særlige bestemmelser

  • Særlige bestemmelser

    Ingen særlige bestemmelser