Upernavik Kujalleq ligger ca. 81 km syd for Upernavik. Bygden bliver ofte stadig kaldt Søndre Upernavik, og det grønlandske navn er en direkte oversættelse heraf.) Bygden blev grundlagt som handelsstation i 1855, og har - i modsætning til de øvrige større bygder på egnen - et åbent grønt præg. Bygden ligger i et fladt landskab med rigelig rummelighed til fremtidig udvikling. Bygden er placeret på den østlige side af en lille tange, der udspringer af en af de større øer i Baffinbugten.
Bestemmelser og delområder
De generelle bestemmelser gælder for alle kommunens delområder i by, bygd og det åbne land. Bestemmelserne er generelle og tager ikke hensyn til de lokale forhold i delområderne.
Kommuneplanens generelle bestemmelser
De overordnede bestemmelser for det enkelte delområde er grundlaget for kommunens udstedelse af arealtildelinger og byggetilladelser.
Det nuværende serviceniveau og boligudbud skal søges opretholdt. Yderligere byudvikling skal ske inden for det eksisterende bygdeområde.
Målet for bygden er, at både fiskeriet og eventuel turisme skal udvikles i samspil med andre bosteder, og der skal sikres mulighed for arealudlæg, hvor erhvervene samarbejder på tværs af brancherne. Især er der behov for forbedrede kajanlæg, og bl.a. området ved indsøen kan anvendes til havneformål. Der er generelt et stort renoverings- og saneringsbehov på boligområdet, samt behov for bedre affaldshåndtering, som har betydning for levevilkårene i bygden.
Mulighederne for børn og unge er mange, både i bygden og i naturen rundt om, og disse kan bruges i læringssammenhæng og til at forbedre foreningslivet. Man ønsker at værne om aktiviteter som hundeslædekørsel og det traditionelle fangerliv. Det skal der fortsat sikres plads til i bygden.
Siden 1980 er befolkningstallet i Upernavik Kujalleq vokset fra 133 indbyggere i 1980, til 195 indbyggere i 2017. Befolkningstallet har dog generelt været stagnerende de seneste 20 år, kun med små udsving i befolkningstilvæksten.
Boligbebyggelsen i Upernavik Kujalleq består primært af fritliggende enfamiliehuse, der for en stor dels vedkommende er utidssvarende ift. størrelse og tilstand. I Upernaviks bygder er der en generel tendens til, at husstandene tæller mange personer (op til 8-9 personer) i meget små huse. I Upernavik Kujalleq er det gennemsnitlige antal personer pr. husstand 4,4, hvilket er det næst højeste i Upernaviks bygder. Der tegner sig således et behov for dels at udvide boligmassen, og dels sanere/renovere de eksisterende boliger. I bygden vurderes at være en restrummelighed på ca. 40 boliger.
Bygdens primære erhverv er fiskeri og fangst, men der har de senere år været en afmatning af fiskerierhvervet på grund af en begrænset hellefiskebestand. En fusion mellem Royal Greenland og Polar Seafood A/S til Upernavik Seafood A/S har desuden resulteret i en lukning af fabriksanlægget. Der er dog stadig mulighed for indhandling af fisk i Upernavik Kujalleq.
Havnen ligger i den centrale del af bygden og har en lille pontonhavn med anløbsbro til fiskerjoller, med en anløbsbro/ponton på ca. 3 meter. Vanddybden er 2 meter. Der kan eventuelt arbejdes med en udnyttelse af nærliggende indsø til havneformål. Ud fra anløbsbroen har Naalakkersuisut udpeget det omkringliggende område til havnemyndighedsområde.
Upernavik Kujalleq er endvidere udpeget som supplerende forsyningsbase for tilladelsesblokkene i Baffinbugten. Bygden er udpeget på grund af øens store flade arealer ved en relativt beskyttet bugt og stedets relative nærhed til Upernavik, der er udpeget til hovedforsyningsbase. Bygdens potentiale er bl.a. som et større oplagsområde i forbindelse med såvel efterforsknings- som udbygningsfasen, såfremt der etableres en ny havn. Besejlingsforholdende er gode, og bygden kan besejles fra maj til december. Der er således udlagt et nyt område nord for bygden til erhvervs- og havneformål.
Herudover har bygden følgende funktioner, som beskæftiger den primære del af befolkningen: Pilersuisoq, Qaasuitsup Kommunia, skolen, Nukissiorfiit, Saattuaq A/S, kirken og Bygdekonsultationen. Herudover er der erhvervsaktiviteter knyttet til turisme. I 2015 var ledighedsprocenten i bygderne i Upernavik-distriktet 10,9 % samlet set. Dette er lidt højere end Upernavik, hvor ledighedsprocenten lå på 9,3 %. Ligeså er den lidt højere end både kommunegennemsnittet (9,1 %) og landsgennemsnittet (9,1 %).
I kommuneplanen er der en restrummelighed på ca. 32.000 m² til erhvervs- og havneformål.
Bygdens helistop er flyttet fra sin oprindelige placering tæt ved kirken, til en ny placering i den nordvestlige del af bygden. Øvrig transport foregår ad søvejen, med hundeslæde eller snescooter, hvilket dog begrænses af kortere perioder med islæg.
Vejstrukturen i bygden består i princippet kun af to veje: En øst-vest gående vej, der forbinder bygden med dumpen og forbrændingsanlægget mod vest, og en nord-sydgående vej fra kirken i syd til erhvervsområdet (tidligere Royal Greenlands produktionsanlæg) i nord.
Den tekniske drift varetages af Nukissiorfiit, mens telekommunikation varetages af TELE Greenland A/S. Der er ingen kloakering i bygden, og gråt spildevand udledes direkte til terræn. Natrenovation indsamles i poser og deponeres ved den etablerede rampe for tømning direkte til stranden. Vandforsyning sker via osmoseanlægget, der er placeret sammen ved bygdens elværk umiddelbart øst for kirkegården. Vandet hentes i taphuse. Dog er der generelt lav vandstand og ringe vandudskiftning.
Der er to ældreboliger i Upernavik Kujalleq plus bygdekonsultation, bygdekontor samt bibliotek. Bygden har ingen organiseret børnepasning.
Bygdeskolen, Mathiarsip Atuarfia, har ca. 40 elever fordelt på 1.-9. klassetrin. I 10. klasse flyttes eleverne til Upernavik.
Bygdens ældste bebyggelse ligger i området nær havnen. Der er udpeget i alt 7 bevaringsværdige bygninger, B-73, B-75, B-77, B-79, B-80, B-119, B-120. De bevaringsværdige huse trænger dog generelt til istandsættelse.
Kirken ligger i den sydlige del, og markerer således bygdens sydlige afgrænsning. Kirken, ungdomsklubben (Johannes-ip Katersortarfia) og forsamlingshuset danner rammerne om bygdens kultur- og foreningsliv.
