Kangersuatsiaq betyder "det temmeligt store forbjerg" og ligger på en ø ca. 56 km fra Upernavik. På dansk kendes bygden også som "Prøven", og blev anlagt som "garnforsøg" omkring år 1800. I 1850 var Kangersuatsiaq det mest produktive bosted i hele distriktet, hvilket kan hænge sammen med et mildere klima og en mere beskyttet placering ift. havet.
Bygden er flere gange blevet kåret til Grønlands bedst fungerende bygd, hvilket er karakteriseret med velholdte huse, en velfungerende skole og butik og generelt ordnede forhold. Fangerne og fiskerne fra Kangersuatsiaq har desuden ry for at være nogle af de mest produktive i Grønland.
Bebyggelsen i Kangersuatsiaq har en karakteristisk placering på et lille næs ved foden af nogle store fjeldpartier. Næsset afgrænses mod syd af en naturhavn med sandstrand, og midt på næsset er den markante kirkebygning placeret som et vartegn for bygden på toppen af en fjeldknold. Herfra strækker den nyere bebyggelse sig op gennem en øst-vest gående lavning med selvbyggerhuse syd for kirkegården, og frem til en nord-syd gående lavning med bygdens helistop og dump.
Bestemmelser og delområder
De generelle bestemmelser gælder for alle kommunens delområder i by, bygd og det åbne land. Bestemmelserne er generelle og tager ikke hensyn til de lokale forhold i delområderne.
Kommuneplanens generelle bestemmelser
De overordnede bestemmelser for det enkelte delområde er grundlaget for kommunens udstedelse af arealtildelinger og byggetilladelser.
Det nuværende serviceniveau og boligudbud skal søges opretholdt. Yderligere bygdeudvikling skal ske inden for det eksisterende bygdeområde.
Udover en styrkelse af det eksisterende erhvervsgrundlag er målet at udvikle nye erhvervsmuligheder baseret på havets ressourcer, herunder bæredygtigt fiskeri og fangst, inden for eksisterende delområder. Der tegner sig endvidere et udviklingspotentiale inden for turisme. Bygden er velfungerende, og deres egne tiltag for renhold skal bakkes op af ordentlige tekniske løsninger og infrastruktur samt tilstrækkelig forsyning. En lang række bygninger trænger til renovering eller sanering, hvilket bør gøres nænsomt med tanke bebyggelsens placering i landskabet og bygdens velholdte bevaringsværdige bygninger.
De sidste knap 40 år er der sket et fald i befolkningstallet på ca. 28 % fra et indbyggertal på 217 i 1980 til et indbyggertal på 157 i 2017. I den mellemliggende periode har der dog været et stort udsving i befolkningstallet, der var på sit højeste i 1990'erne med ca. 250 indbyggere. Nedgangen er sandsynligvis en følge af en lavere bestand af hellefisk og nedlukningen af bygdens produktionsanlæg.
Boligbebyggelsen består af fritliggende enfamiliehuse. I perioden 1990-2000, hvor befolkningsudviklingen på sit højeste, blev der opført et nyt boligområde øst for havnen. Her er der stadig en vis restrummelighed. Det nye boligområde ligger på en relativ stejl skrænt ud mod havneindløbet og er således ret eksponeret, når man ankommer til Kangersuatsiaq. Det er derfor vigtigt, at ny bebyggelse placeres og udformes i samspil med helhedsudtrykket omkring havnen, KNI bygningerne, stranden og kirken.
Havnen ligger i den centrale del af bygden, hvor også de øvrige offentlige og private servicefunktioner ligger. Havnen er en anløbshavn med en anløbsbro på 4,5 meter og en vanddybde på 1,6 - 2 meter. Naalakkersuisut har udpeget et ca. 900 meter langt y-formet område mellem Kangersuatsiaq og øen, som også går ind til anløbshavnen samt inkluderer et stykke heraf.
Syd for bygden ligger erhvervsområdet som indeholder det tidligere produktionsanlæg. I området er der god restrummelighed, hvis nye virksomheder ønsker at etablere sig.
Bygdens arbejdspladser er knyttet til: Pilersuisoq, Saattuaq A/S/Upernavik Se-afood, Avannaata Kommunia, Nukissiorfiit, sundhedsvæsenet. Herudover tegnes erhvervslivet primært af fangst og fiskeri, trods en afmatning. Der er dog stadig mulighed for indhandling af fisk i Kangersuatsiaq. Endelig er der erhvervsaktiviteter knyttet til turisme. I 2015 var ledighedsprocenten i bygderne i Upernavik-distriktet 10,9 % samlet set. Dette er lidt højere end Upernavik, hvor ledighedsprocenten lå på 9,3 %. Ligeså er den lidt højere end både kommunegennemsnittet (9,1 %) og landsgennemsnittet (9,1 %).
I kommuneplanen er der en restrummelighed på ca. 3.000 m² til erhvervs- og havneformål.
Kangersuatsiaq har et relativt godt vejnet, både hvad angår tilstand og omfang. Der er én gennemgående vej, der forløber fra centerområdet videre langs boligområderne, kirkegården og helistoppet, for at ende ved dumpen mod nordøst. Der er desuden en mindre vej til osmoseanlægget og elværket på østkysten, samt en lille vej, der forbinder det nyere boligområde med centerområdet. Sidstnævnte vej vil på sigt kunne videreføres til havne- og erhvervsområdet syd for bygden.
Helistoppet ligger mellem bygden og dumpen mod nord og består af et afgrænset græslandingsområde. Øvrig transport foregår ad søvejen, med hundeslæde eller snescooter.
Den tekniske drift i øvrigt varetages af Nukissiorfiit, mens telekommunikation varetages af TELE Greenland A/S. I 2008 fik bygden et nyt, omvendt osmoseanlæg med tilhørende elværk, for at forbedre bygdens vandforsyning, der sker via taphuse. Der er ingen kloakering i Kangarsuatsiaq, og det grå spildevand udledes direkte til terræn. Natrenovationen køres til dumpen nord for bygden, hvor der udledes direkte i havet. Natrenovation tømmes fra natrenovationsrampe med kort sliske.
Alle bygdens fællesfunktioner ligger i centerområdet og omfatter kirken, butik, posthus, bank, værksted, den gamle skole, filialkontor, bygdekonsultation og forsamlingshus. Der findes et ældrekollektiv i bygden med 3 lejligheder og desuden en hjemmeplejeordning. Børnepasning sker i dagpleje.
Bygdens folkeskole, Juaap Atuarfia, ligger i centerområdet nær havnen, og har ca. 30 elever i 1. – 9. klassetrin. 10. klasse foregår på skolen i Upernavik. Der er opført en ny skole i 2011.
I Kangersuatsiaq er der udpeget 9 bevaringsværdige bygninger (B-59, B-64, B-65, B-69, B-70, B-110 (kirken), B-112 (skolen), B-195 og B-42), der alle ligger i centerområdet.
Af øvrige kultur- og fritidsanlæg råder Kangersuatsiaq over et bibliotek.
