Qaarsut

Qaarsut – ”nøgne bjerg”/”klippeflader” – ligger på nordsiden af Nuussuaqhalvøen ca. 25 km nordvest for Uummannaq-øen med udsigt hertil.

Byens befolkning er overvejende fiskere og jægere. Det grønlandske navn betyder "det nøgne bjerg" og hentyder til bygdens placering for foden af det næsten 2.000 m høje Qilertinnguit-fjeld. Bygden fik status som udsted omkring 1870, og Grønlands første kulmine var i drift i Qaarsut fra 1778 til 1924.


Bestemmelser og delområder

De generelle bestemmelser gælder for alle kommunens delområder i by, bygd og det åbne land. Bestemmelserne er generelle og tager ikke hensyn til de lokale forhold i delområderne.

Kommuneplanens generelle bestemmelser

De overordnede bestemmelser for det enkelte delområde er grundlaget for kommunens udstedelse af arealtildelinger og byggetilladelser.

Det nuværende serviceniveau og boligudbud i Qaarsut skal som minimum søges opretholdt (afhængig af udviklingen på offshore-området og områdets rolle som eventuel supplerende forsyningsbase). Målet er endvidere, at bygdens fiskeri- og turismeerhverv fortsat skal udvikles og styrkes, f.eks. ved realisering af et indhandlingssted og varieret produktion, samt mulighed for flere anløb af krydstogtskibe. Også systue og forsamlingsmuligheder bør forbedres. Desuden bør ønsket om at flytte elværket og interessen for bæredygtig energi undersøges.

Qaarsuts nuværende befolkning tæller 171 personer (2017). Bygden voksede støt fra 1980-2000 – fra 198 til 242 personer. Herefter er befolkningsgrundlaget svundet ind, bl.a. grundet fraflytning til nabobygder og de større byer. Fremadrettet forventes det, at befolkningstallet som minimum kan stabiliseres og måske endda øges i takt med at området udvikles som supplerende forsyningsbase for offshore. I planperioden vil der således overvejende være behov for erstatningsbyggeri i forbindelse med sanering.

I Uummannaqs bygder er der 509 boliger (2010-tal). I 2017 var der 367 husstande i bygderne under ét, hvor der samlet boede 981 personer. Det svarer til en gennemsnitlig husstandsstørrelse på 2,7 personer pr. husstand, hvilket er det samme som i Uummannaq by.

Bygdens boligbebyggelse er udelukkende af fritliggende enfamiliehuse. Bygningernes vedligeholdelsesstandard er svingende. I kommuneplanen er der en restrummelighed på ca. 50 boliger i Qaarsut.

Qaarsuts havne- og erhvervsområde har et langstrakt forløb langs kysten med de primære produktionsbygninger mod nord og jollepladser mod syd. Ud fra jollepladsen mod syd har Naalakkersuisut udpeget et mindre område til havnemyndighedsområde. Et af bygdens største erhverv er fiskeri af hellefisk og forarbejdning af rogn. Fisken indhandles i Uummannaq. Derudover drives der sæljagt med efterfølgende bearbejdning af kød og skind. Endelig besøges bygden af turister, der lægger vejen forbi, når de bl.a. besøger Uummannaq og bopladsen ved Qilakitsoq.

Det nye havne- og erhvervsområde nord for lufthavnen er ubebygget. Området kan anvendes til en bred vifte af erhvervsformål.

Beskæftigelsen i bygden er i høj grad knyttet til fiskeri, fangst og lufthavnsrelaterede erhverv, men også til de kommunale og private servicefunktioner som butikken, skolekapellet, servicehuset mv. Siden 2010 har der samlet set været en lille tilbagegang i beskæftigelsen i Uummannaqs bygder. De syv bygder i Uummannaq-distriktet havde i 2015 en samlet ledighedsprocent på 6,7 %, hvilket er lavere end for Uummannaq (7,8 %). Uummannaq-bygderne samt Ilulissat-bygderne har begge en samlet ledighedsprocent på 6,7 %, hvilket er Avannaata Kommunias laveste. Ledighedsprocenten er derfor også lavere end både kommunegennemsnittet (9,1 %) og landsgennemsnittet (9,1 %).

I kommuneplanen er der en restrummelighed på ca. 82.000 m² til erhvervs- og havneformål.

Qaarsut har en lufthavn – Uummannaq Lufthavn i Qaarsuarsuit – der blev indviet i 1999. Lufthavnens primære formål er at servicere persontrafikken til Uummannaq. Fra lufthavnen, der ligger ca. 2 km vest for bygden, er der en helikoptertur på ca. 10 min til Uummannaq, og flyforbindelser til Ilulissat og Upernavik. I den sydvestlige kant af bygden er der et privat helistop. Øvrig transport foregår til vands med mindre både samt med hundeslæde, snescooter samt bil over havisen.

Selve bygden har et begrænset vejnet med karakter af stier, der overvejende forløber nord-syd langs kysten. Herudover er der Lufthavnsvejen, der strækker sig langs kystlinjen mod nord frem til lufthavnen og et større erhvervsområde umiddelbart nord for lufthavnsanlægget.

Den overordnede tekniske drift af bygden varetages af Nukissiorfiit. Vandforsyning sker med overfladevand, dels fra en syd for beliggende bæk (i sommerperioden) og dels fra vandindvindingsområde (i vintersæsonen). Bebyggelsen varmeforsynes med selvstændige oliefyr, mens elforsyning sker fra et dieseldrevet elværk, der er placeret midt i bygden. Der er ikke kloakering, og natrenovationsordningen fungerer uden etablerede faciliteter, hvor tønder ned i et vandløb, der leder ud i havet. Affald deponeres sammen med metalskrot o.l. på dumpen, der ligger nordvest for bygden.

I havneområdet og i fællesområdet ved skolekapellet er der henholdsvis tankanlæg og telemast. Telekommunikation varetages af TELE Greenland A/S.

Serviceforsyningen tæller en butik, sygeplejestation, servicecenter, fællesværksted og KNI butik. Børnepasning foregår i dagpleje.

I bygden er der et skolekapel (Atuarfik Kaali) der her ca. 30 elever fra 1. til 9. klasse.

Bygdens ældste bygninger ligger i tilknytning til havneområdet og omfatter følgende bevaringsværdige bygninger: Et værksted fra 1927 (B-63), et pakhus fra 1920 (B-67), et pakhus fra 1932 (B-69) og bygdebestyrerboligen fra 1928 (B-71). Kirkegården er placeret øst for bygden. I det nye erhvervsområde nord for lufthavnen er endvidere registreret en række beskyttede fortidsminder og ruiner.

Få kilometer øst for Qaarsut finder man inuit bopladsen Qilakitsoq, hvor man i 1972 gjorde et bemærkelsesværdigt fund af otte mumificerede lig fra Thulekulturen. De otte mumier, som i dag er udstillet på Nationalmuseet i Nuuk, giver en vigtig indsigt i inuit-kulturen for mere end 500 år siden. Bopladsen besøges hvert år af mange turister.

Bygdens kultur- og fritidsliv er koncentreret omkring skolekapellet og forsam-lingshuset. Desuden er der en fodboldbane i den sydlige del af bygden.

loading image
Henter kort...