Ilulissat

Kolonien Jakobshavn blev anlagt i 1741 primært af hensyn til missionen mere end for handelens skyld. Kolonien voksede langsomt og omkring år 1900 var kolonien inddelt i flere ”afdelinger”. Ved sydsiden af havnens indre del ligger handelens huse. Fra havnen strækker bebyggelsen sig op over fjeldet og gennem to små parallelle dalstrøg ud til Diskobugten. Her ligger sygehus, præstebolig og skolen.

Handelsområdet omfatter handlens pakhus, beboelseshuse, butikker, kommunens administration og en vuggestue. De ældre bebyggelser i området illustrerer den bygningshistoriske udvikling gennem kolonitiden fra midten af 1700-årene frem til 1940’erne.

Til kolonien hørte på daværende tidspunkt 3 bopladser beliggende på kysten ud mod Diskobugten mellem Isfjorden og Kolonien Jakobshavn og som betragtes som ”forstæder”. Nærmest kolonien i den lille vig syd for indskæringen, hvor Kirken ligger, lå Pitoqqik, og ca. en kilometer herfra i en dalsænkning lå Illumiut og endeligt ca 1½ kilometer herfra lå Kingigtoq på den yderste høje pynt ud mod Isfjorden.

Den korte afstand mellem kolonistedet og Pitoqqik gjorde, at Pitoqqik voksede sammen med kolonistedet Jakobshavn. Allerede før 1920 blev Illumiut betragtet som en forstad til Ilulissat. Helt frem til 1952 havde Illumiut egen skole. Ved den sidste særskilte folkeoptælling i Illumiut i 1952 var der 132 indbyggere. Med tiden er Illumiut vokset helt sammen med resten af Ilulissat og erstattet af nye boligområder.

Da boligstandarden i Illumiut var meget dårlig og utidssvarende, blev der i 1950’erne og 1960’erne opført en række typehuse som erstatning, i området hen mod det gamle Pitoqqik.

Byen er sidenhen vokset, og området kaldet ”Mellembyen” (ved Alanngukasiup Qaava og Kuunnguarsuup Qaava) blev først inddraget. Indenfor de sidste årtier er byudvidelsen sket ud mod Isfjorden med UNESCO-zonen som grænse og senest nordpå mod lufthavnen.

For kommunens samlede udvikling er det vigtigt, at Ilulissat vedligeholdes som vækstby for Nordgrønland. Som kommunens hovedby skal Ilulissat udvikles på flere forskellige fronter. Det primære udviklingspotentiale er naturligt knyttet til turismen, hvor Ilulissat er landets førende destination med et stort og velfunderet turisterhverv. Forskønnelse af byrummet og udnyttelse af bygningskulturarv ses som vigtige faktorer i fastholdelsen og udviklingen af turismen. Fiskeri og tilhørende produktion skal stadig styrkes og fornys med tilstrækkelige og velplacerede arealer for både fiskere og anlæg. Byen er også udpeget som supplerende forsyningsbase for olieefterforskningen ved tilladelsesblokkene i Disko Vest.

Derudover skal byen fortsat udbygges som uddannelsesby for både ungdoms- og videregående uddannelser, hvor man i kraft af byens størrelse kan udnytte synergieffekten mellem institutionerne.

I planlægningen er der særlig fokus på en udbygning af lufthavnen og nye havnefaciliteter med forskellige typer afledte erhvervs- og centerfunktioner i Ilulissat nord. Samtidig skal der gøres plads til nye større uddannelsesinstitutioner, blød erhverv, blandede boligområder og koordineret fortætning. Yderligere byudvikling mod øst begrænses af vandspærrezone, mens verdensarvsområdet naturligt afgrænser byen mod syd.

Endelig lægges der vægt på at udvikle rammerne for byens hverdagsliv, kulturliv og fritidstilbud både ude og inde – bl.a. som en styrkelse af den lokale identitet og mangfoldigheden i Nordgrønland.

Kommunens overordnede visioner og målsætninger er styringsredskab for den fysiske udvikling, i sammenhæng med borgernes egne ønsker. Derfor kommer det konkret til udtryk i kommunens byer og bygder på forskellig vis, hvilket kan ses her: indsatsomraader_ilulissat.pdf (61 KB)

Ilulissat er Avannaata Kommunias største by med 4.555 indbyggere i 2017 fordelt på 1.736 husstande. Af disse er 40 % selvstyreboliger. Indbyggertallet har været støt stigende siden 1980 (3.648), men er stagneret inden for de seneste 5-10 år.

Boligerne fordeler sig på 40 % enfamilieshuse, 20 % rækkehuse og 40 % etageboliger. Antallet af familieboliger og rækkehuse er steget markant i de seneste 15 år, men andelen af etageboliger er stort set uændret. De senere år er der opført et betydeligt antal kollegieboliger siden år 2000, som har til formål at give gode muligheder for de mange studerende i byen. Der er i gennemsnit 2,6 personer pr. husstand.

I de senere år er boligudviklingen overvejende sket i sydbyen og mod øst – bl.a. mod isfjordsfjeldet – samt på arealerne mellem havnen og Hotel Arctic, hvor nye og større typer enfamiliehuse er skudt op. Nye større boligområder vil kunne etableres på næsset nordøst for Hotel Arctic eller ud over vand-spærrezonen som en del af et samlet nyt byudviklingsområde. Den fremad-rettede byudvikling vil primært ske i nordlig retning eller indenfor eksiste-rende delområder.

I kommuneplanen er der en restrummelighed til ca. 270 boliger i Ilulissat.

Ledighedsprocenten i Ilulissat var i 2015 7,7 % i byen og 6,7 % i de hertil hørende bygder. Billedet for Ilulissat-distriktet ligner ledighedsbilledet for Uummannaq-distriktet (7,8 % i byen og 6,7 % i bygderne). Ledigheden i Ilulissat var en del lavere end både kommunegennemsnittet (9,1 %) og landsgennemsnittet (9,1 %)..De største brancher ift. antal arbejdspladser er Offentlig administration og service (853), Handel og reparations-virksomhed (538) mens Transportsektoren (192) og Fiskeri (190) er nogenlunde lige store. I alt var der i 2011 ca. 2.235 arbejdspladser i byen.

Erhvervsområderne er koncentreret 3 steder i byen - omkring havnen, ved foden af Telebakken i den sydvestlige bydel samt nord for stenbruddet mod sydøst. Områderne er især præget af tung erhverv. Desuden hører en del serviceerhverv og butikker hjemme på byens hovedgade, Kusangajannguaq. Byen mangler desuden områder til mindre iværksættere og erhvervsdrivende.

Fiskeri er byens største erhverv. Omdrejningspunktet er havneområdet, der både anvendes som atlantkaj, fabrikskaj, trawlerkaj og turistkaj. Der fiskes overvejende efter hellefisk og rejer, der bl.a. håndteres på Royal Greenlands fabrik på havnen. Men der er trængsel på Ilulissat havn for samtlige brugere og dermed et påtrængende behov for nye og bedre faciliteter. Naalakkersuisut har udpeget et havnemyndighedsområde i det yderste havneområde ind til molen.

Turisme er byens andet store erhverv og har et omfang, der overstiger alle øvrige destinationer i Grønland. Turisterhvervet har haft afsmittende virkning på hele byen i form af et bredt udbud af hoteller, restauranter, butikker og diverse servicefunktioner, der også gør byen oplagt i forbindelse med konferencer. Turistkontorene ligger i tilknytning til hovedgaden umiddelbart syd for kommunekontoret og formidler næsten alle former for turistaktiviteter, herunder sejlture og hvalsafari, vandreture, hundeslædeture, krydstogter, bygdebesøg m.m. Den fremtidige udvikling af turismen vil hænge tæt sammen med adgangen til nye lufthavns- og havnefaciliteter – herunder flere internationale flyvninger og nye anløbsmuligheder for krydstogtskibe. Branchen og internationale aktører har i længere tid efterspurgt bedre faciliteter for at opretholde interessen. Ilulissat vil med forbedret infrastruktur og det nuværende udbud af turismefaciliteter kunne fungere som oplagt turn-around-havn for krydstogtturismen.

Afledte effekter vil være en øget efterspørgsel på lokaliseringsmuligheder for hoteller, serviceforsyning mv. På den baggrund er der igangsat en planlægning for et nyt byområde med bl.a. centerfunktioner på arealerne nord for Hotel Arctic.

En anden vigtig brik i fremtidsvisionerne for byens turisme er udviklingen af et Isfjordscenter, der er tænkt som et decideret besøgs- og informationscenter placeret ved Kangia, hvor turister og lokale informeres om indlandsisen, gletcheren Sermeq Kujalleq, klimaforandringer mv. Der er gennemført en forundersøgelse af projektet, der løbende videreudvikles. Projektet forventes realiseret på baggrund af en arkitektkonkurrence og når detailprojekteringen er på plads, skal planlægningen suppleres med et kommuneplantillæg med detaljerede bestemmelser.

I kommuneplanen er der en restrummelighed på ca. 180.000 m² til erhvervs- og havneformål.

Ilulissat Lufthavn, der stod færdig i 1983, er en af de mellemstore lufthavne i Grønland med flere daglige indenrigsflyvninger til bl.a. Nuuk, Kangerlussuaq og Aasiaat samt en udenrigsrute til Reykjavik. Der har gennem en længere årrække været ført drøftelser om mulighederne for at revidere landets lufthavns struktur, herunder udbygning af lufthavnene i Ilulissat og Nuuk, så de kan fungere som atlantlufthavne. Selvstyret har gennem Kalaallit Airport igangsat både planlægningen og den konkrete projektering af en ny lufthavn med anlæg af en 2.200 meter landingsbane, ny terminalbygning og tilhørende funktioner. Med de forbedrede forhold og nye muligheder for flyvning til Ilulissat antages det, at der vil ankomme flere turister til byen, hvilket vil få en positiv indflydelse på udviklingen af byen, kommunen og regionen.

Ilulissat har et veludbygget vejnet med asfalterede veje, der strækker sig fra lufthavnen i nord til den gamle heliport og den yderste boligbebyggelse i syd. Der er endvidere bybus gennem byen. En fremtidig udbygning af vejnettet skal ske i Ilulissat Nord i tilknytning til de ønskede udvidelser ved lufthavn, havn mv., samt omfartsvej fra byens østlige erhvervsområder. I dag volder vejnettet en del problemer, i og med al tung trafik skal gennem byens hovedstrøg. Ligeledes er der mange steder enten ingen eller utydelige fortove.

Byen har også et net af slædespor, som i vinterhalvåret bruges til transport med hundeslæde og snescooter. Sporene trænger til en del vedligeholdelse og sikring af vejovergange. Vejnet og slædespor ses på hovedstrukturkortet.

Stinettet omfatter dels deciderede gangforbindelser/trappesystemer og dels det almindelige vejnet med enkelte fortovsstrækninger. Hertil kommer et omfattende rekreativt stinet med forskellige markerede vandreruter i fjeldet langs Isfjorden. Det rekreative stinet har knudepunkter ved elværket, stenbruddet og den gamle heliport.

El, vand og varmeforsyningen varetages af Nukissiorfiit, mens telekommunikation varetages af Tele Greenland, der har masteanlæg på Telebakken. Med forstærkning af radiokæden til Ilulissat og forlængelse af radiokæden fra Uummannaq til Upernavik, er det kun Qaanaaq og enkelte bygder der ikke er tilkoblet radiokæden, men dækkes via satellit. En del af elforsyningen er baseret på vandkraft fra Ilulissat Vandkraftværk. Værket har tre turbiner med en samlet kapacitet på 22 MW. Vandkraftværket blev ibrugtaget i 2012. Byens andet elværk, hvis produktion er baseret på dieselgeneratorer, er placeret mod vest helt ud til isfjorden. Desuden ligger et reserveanlæg overfor brandstationen i bymidten. Af andre større tekniske anlæg kan nævnes tankanlæggene ved indsejlingen til havnen, sprængstofdepotet vest for dumpen samt stenbruddet i Sydbyen, der for tiden også huser kommunens asfaltanlæg.

Vandforsyningen er baseret på overfladevand fra søerne øst for byen, mens varmeforsyningen overvejende er baseret på oliefyring og i mindre grad på spildvarme fra forbrændingsanlægget. Dele af byen er tilkoblet fjernvarmenettet eller lokale varmecentraler.

Renovationen omfatter dag- og natrenovation, dagrenovationen brændes i forbrændingsanlæg. Andet ikke brændbart affald deponeres på dumpen, der ligger på Nordre Næs ved lufthavnsvejen. Dumpen fungerer også som modtagestation for farligt affald og metalskrot.

En dal af byens husholdningsspildevand er tilsluttet kloaksystemet. Spildevandet ledes urenset i havet. I områder, der ikke er kloakeret, indsamles natrenovation ved husstandene (enten poser eller slamtanke) og pumpes i havet, mens det grå spildevand ledes ud på fjeldsiden, hvorfra det langsomt siver ned i fjorden.

Offentlig og privat service er koncentreret i det centrale byområde – i princippet fra handels- og administrationsområdet ned langs hovedgaden (Kussangajannguaq) til TELE-POST området. På dette strøg ligger kommunens største koncentration af butikker, posthus, caféer, restauranter, diskoteker, skoler, institutioner, kommuneadministration osv. Der er endvidere en mere decentral dagligvareforsyning med mindre butikker i de enkelte bydele.

Byens hoteller har en mere decentral placering på forskellige lokaliteter langs fjordkysten – primært for at sikre gæsterne den bedst mulige udsigt til Isfjordsudmundingen. Her ligger bl.a. Hotel Arctic, Hotel Icefjord og Hotel Hvide Falk. Desuden er der flere steder i byen hotel- og ferielejligheder samt et par vandrehjem. Langs kysten finder man også politistationen og arresten samt enkelte mindre virksomheder.

Sygehuset, der er det ene af kommunens to regionssygehuse, ligger på det yderste næs lige ved indsejlingen til havnen. Sygehuset er en del af Sundhedsregion Avannaa og har det overordnede ansvar for planlægning og udførelse af sundhedsfaglige opgaver i regionen. Sygehuset er udvidet i flere omgange og rummer nu patienthotel og nyt operationsafsnit. Byen har også et plejehjem – Unganartoq Plejecenter Ilulissat og et kommende demenscenter under opførsel.

Byen har 2 folkeskoler – Atuarfik Mathias Storch og Atuarfik Jørgen Brønlund – med 1.-10. klasse. Atuarfik Mathias Storchs bygninger blev i 2013 lukket og revet ned grundet skimmelsvamp, hvorefter en ny skole blev bygget og åbnede i 2017 på samme placering som den gamle skole. Herudover er der 5 vuggestuer, 5 børnehaver, dagplejeordning, fritidsklub, skolefritidsordninger samt den lokale erhvervsskole (Piareersarfik). Perorsaanermik Ilinniarfik/ Grønlands Socialpædagogiske Seminarium, der uddanner socialpædagoger, socialhjælpere og socialassistenter, ligger også i Ilulissat. Uddannelsen har ca. 200 studerende. Der er ikke noget gymnasium i Ilulissat. Nordgrønlands Gymnasium eller GUX Aasiaat, som skolen kaldes i det daglige, er Grønlands nordligste gymnasium og dermed også et af verdens nordligste gymnasier. Skolen ligger i Aasiaat, men eleverne kommer fra hele Nordgrønland.

I Ilulissat er der udpeget 2 særligt værdifulde bevaringsområder (§ 2-områder) – dels handels- og administrationsområdet, dels kirke- og museumsområdet.

Handels- og administrationsområdet, der ligger i tilknytning til havnen, er byens første handelsområde og illustrerer den bygningshistoriske udvikling fra 1700-tallet og frem til midten af sidste århundrede, og markerer sig ved stadig at have en vigtig rolle som administrationsområde. Det omfatter den ældre kolonibebyggelse - proviantboden (B-15), kolonibestyrerboligen (B-7 og B-25), assistentboligen (B-8), pakhusene (B-9, B B-20 og B-26), handelschefboligen (B-10), KNI-bygningerne (B-11 og B-93), nuværende kunstværksted (B-31), samt nyere administrative funktioner, der er opført efter en bebyggelsesplan med et samlet arkitektonisk udtryk, udarbejdet af Henning Larsen - kommunekontoret (B-963 og B-964) og vuggestuen (B-750). Pakhusene B-13 og B-20 er nedtaget og opmagasineret til senere mulig genopførelse. Den tidligere handelschefbolig (B-10) er i dag indrettet som kunstmuseum. De fleste af bygningerne er udpeget som bevaringsværdige, jf. hovedstrukturkortet.

Kirke- og museumsområdet ligger ud til fjorden, umiddelbart syd for sygehuset. Kendetegnende for området er et åbent dalstrøg med sparsom bebyggelse, herunder den markante Zionskirke (B-75) og Ilulissat bymuseum (B-78), der oprindeligt var præstebolig og Knud Rasmussens fødehjem. Herudover ligger kapellet (B-76), den nye præstebolig (B-4), lægeboligen (B-6) med tilhørende hønsehus (B-5) og den gamle skole (B-79, nu kirkekontor) i området. Dertil er der i området en række større enfamilieshuse med væksthuse og have af typen 513 og 514 (B-96, B-98 og B-99). Zionskirken (B-75), museet (B-78) og kapellet (B-76) er fredede i henhold til Inatsisartutlov nr. 11 af 19. maj 2010 om fredning og anden kulturarvsbeskyttelse af kulturminder, jf. hovedstrukturkortet. I det historiske miljø indgår stien Qoorunnguaq (Præstestien) som et vigtigt led.

Uden for bevaringsområderne er der bevaringsinteresser knyttet til det gamle sygehus (B-3, nu patienthotel) og Naalakkatta Illua / Qullissat-kirken (B-987).

Byens kultur- og fritidsfunktioner omfatter også bibliotek, forsamlingshus, kulturhuset Sermermiut, Ilulissat Hallen og boldbane, der alle ligger centralt i tilknytning til TELE-POST-området og Pisiffik. Derudover er der aftenskoleundervisning – typisk på skolerne og en lang række foreninger, der enten har egne klubhuse eller benytter hal og gymnastiksal. Endelig er der mulighed for langrendsløb på præparerede løjper, snescooterkørsel og ture på hundeslæde i vintermånederne samt fjeldvandring næsten året rundt.