Kullorsuaq

Kullorsuaq er den nordligste af bygderne i Upernavik. Navnet betyder ”Den store Tommelfinger”, og kendes til tider under navnet ”Djævlens tommefinger”. Navnet skyldes det iøjnefaldende fjeld nær bygden, som set fra vest ligner en stor tommelfinger. Bygden blev grundlagt i 1928, da de første indbyggere flyttede hertil fra Qaarusulik – en boplads ca. 30 km nordvest for Kullorsuaq. Den nærmeste nabobygd nordpå, Savissivik, ligger ca. 400 km væk, mens nabobygden mod syd – Nuussuaq - ligger ca. 70 km væk. Endelig er der ca. 250 km til Upernavik.

Kullorsuaq er placeret på de sydvendte arealer på et næs omkring en mindre naturhavn. Kullorsuaq har et centralt område med butik og øvrig service samt havn og produktionsanlæg. Umiddelbart vest for bymidten ligger den nye skole. Det centrale område omkranses endvidere af to boligområder, mens bygdens helistop og dump ligger mod vest.


Bestemmelser og delområder

De generelle bestemmelser gælder for alle kommunens delområder i by, bygd og det åbne land. Bestemmelserne er generelle og tager ikke hensyn til de lokale forhold i delområderne.

Kommuneplanens generelle bestemmelser

De overordnede bestemmelser for det enkelte delområde er grundlaget for kommunens udstedelse af arealtildelinger og byggetilladelser.

Det nuværende serviceniveau og boligudbud skal søges opretholdt og udvidet. Yderligere byudvikling skal ske inden for det eksisterende bygdeområde og mod nord, hvor boliger også kan have karakter af tæt-lav bebyggelse og generelt have en højere standard. Bygdens primære udvikling bør knyttes til fangst og fiskeri og de tilhørende anlægsfaciliteter, hvortil der bør skabes plads til både flere og større anlæg. Samtidig er det vigtigt, at bygdens funktioner placeres hensigtsmæssigt til både at forbedre erhvervslivet og sikre gode center- og boligområder, fx bør det undersøges, om elværket kan flyttes fra bygdens kerne og om dumpen kan flyttes længere væk.

Bygden oplever en kraftig befolkningsvækst, og der er et generelt behov for boliger og flere bylignende funktioner, især til at forbedre børn og unges forhold, pasnings- og fritidsfaciliteter, som også kan bidrage med flere arbejdspladser, samt forbedret infrastruktur, hvor et reelt vejnet kan etableres.

Siden 1980 er befolkningstallet i Kullorsuaq vokset kraftigt. Det er således mere end fordoblet fra 203 indbyggere i 1980 til 459 indbyggere i 2017. Der har over hele den 40-årige periode været en jævn stigning i befolkningstallet – en udvikling som ser ud til at fortsætte i de kommende år.

Boligmassen er udelukkende fritliggende enfamiliehuse. Grundet den meget store stigning i befolkningstallet er Kullorsuaq også den bygd i Upernavik-distriktet med det største gennemsnitlige antal personer pr. husstand (4,6 personer). Der er derfor et generelt behov for at få udbygget og højnet boligstanden i bygden.

Der vurderes at være restrummelighed på ca. 60 boliger i bygden.

Det vigtigste erhverv i bygden er fangst og fiskeri. Havnen har en anløbsbro på 10 meter og en vanddybde på ca. 1,5 meter. Langs med anløbsbroen har Naalakkersuisut udpeget vandarealet til havnemyndighedsområde.

Fiskeriet foregår mest som langlinefiskeri efter hellefisk på havisen, mens fangst er koncentreret omkring sæler, med efterfølgende indhandling af sælskind. Om sommeren fanges der en del narhvaler i Melvillebugten, mens der i oktober fanges en del hvidhvaler. Fiskeri- og fangererhvervet har dog de senere år været mærkbart påvirket af de globale klimaforandringer, der betyder kortere perioder med havis.

Bygdens øvrige arbejdspladser er knyttet til: Pilersuisoq A/S, Upernavik Seafood A/S, skolen, bygdekonsultationen, kirken, Nukissiorfiit samt de kommunale arbejdspladser. Hertil kommer erhvervsaktiviteter relateret til turisme. I 2015 var ledighedsprocenten i bygderne i Upernavik-distriktet 10,9 % samlet set. Dette er lidt højere end Upernavik, hvor ledighedsprocenten lå på 9,3 %. Ligeså er den lidt højere end både kommunegennemsnittet (9,1 %) og landsgennemsnittet (9,1 %).

I kommuneplanen er der en restrummelighed på ca. 5.000 m² til erhvervs- og havneformål.

Der er helikopterbeflyvninger 3 gange om ugen hele året, afhængig af vejret, fra helistoppet vest for bygden. I den isfrie periode (juli-november) bliver bygden via båd forsynet med proviant hver anden uge. Øvrig transport sker med hundeslæde eller snescooter.

Der er to primære bygdeveje i Kullorsuaq. Den ene forbinder centerområdet og havnen med helistoppet og dumpen vest for byen, mens den anden forbinder centerområdet med boligområdet mod øst. Derudover er der en mindre vej/sti, der fører til kirkegården mod nord. Der er et generelt behov for at få renoveret og udbygget infrastrukturen.

Nukissiorfiit står for den tekniske drift af el-, varme- og vandforsyning. Telekommunikation varetages af TELE Greenland A/S. Der er ingen kloakering i Kullorsuaq, og gråt spildevand udledes på terræn. Undtaget herfra er servicehuset og bygdekonsultationen. Natrenovation foregår ved indsamling af poser, som tømmes fra natrenovationsrampe uden slisk til at føre det tilstrækkeligt langt mod havet.

Bygden vandforsynes fra smeltevandssøen nær ”Tommelfingeren” ca. 3 km fra bygden. Der er fire taphuse, hvorfra der kan hentes vand. Skolen, servicehuset, bygdekonsultation og fiskefabrikken har som de eneste vandstikledninger.

Serviceforsyningen omfatter servicehuset, der indeholder møntvaskeri, baderum, et skindbehandlingsrum, et større mødelokale og et lille hobbyværksted/møderum. I sammenhæng med servicehuset er der endvidere indrettet lægekonsultation og tandlægeklinik. Kullorsuaq har også dagpleje- og hjemmehjælpsordning.

Bygdens folkeskole, Kullorsuup Atuarfissua, har ca. 121 elever fordelt på 1. – 10. klassetrin. I tilknytning til skolen er der bibliotek samt en minihal med forskellige faciliteter, der også bliver brugt til idrætsaktiviteter uden for skoletiden.

I vinterperioden fra oktober til april er der fritidsundervisning for børn, unge og voksne, og desuden fritidsklub for børn og unge. I 2008 fik skolen opført en lejrhytte på den anden side af øen, som jævnligt bliver brugt til lejrskole.

Kultur- og fritidsliv afvikles overvejende i regi af skolen og servicehuset. Herudover er der flere natur- og kulturoplevelser i nærheden af bygden. For eksempel er der kun en halv times sejlads ind til indlandsisen, og på en ø - ca. 25 km nordvest for Kullorsuaq - ligger Knud Rasmussens gamle fangsthytte ”Bjørneborg”. Endelig findes der flere steder ruiner og kulturhistoriske spor i det omgivende landskab.

Bygningerne B-57, B-149 og B-174 er udpeget som bevaringsværdige.

loading image
Henter kort...