Niaqornat

Det nuværende serviceniveau og boligudbud i bygden skal som minimum søges opretholdt. Målet er, at fiskeri- og turismeerhvervet fortsat skal udvikles og styrkes. Dette kræver plads til udvidelse af fabriksanlæg, forbedrede kajfaciliteter og områder til fiskernes udstyr. Den fornyede interesse for bygden bør anvendes i turismeøjemed, hvor også de gamle pakhuse kan anvendes aktivt til både turister og borgere. Forholdene for bygdens børn og unge bør forbedres, bl.a. med tilstrækkelig plads om skolen og udefaciliteter.

Befolkningstallet i Niaqornat er har været stødt faldende i de seneste knap 40 år og er mere end halveret siden år 1980 (87) og tæller nu 38 personer. Fremadrettet forventes fortsat et vigende befolkningstal, hvorfor der i planperioden primært vil være behov for erstatningsbyggeri i forbindelse med sanering. Der er generelt en del huse, der trænger til istandsættelse eller sanering, ligesom der også er en del tomme huse

I Uummannaqs bygder er der 509 boliger (2010-tal), hovedsageligt fritliggende enfamiliehuse i 1-1½ etage. I 2017 var der 367 husstande i bygderne under ét, hvor der samlet boede 981 personer. Det svarer til en gennemsnitlig husstandsstørrelse på 2,7 personer pr. husstand, hvilket er lig husstandsstørrelsen i Uummannaq by. Ældre, der skal på alderdomshjem må flytte fra bygden.

Der er udlagt et større boligområde sydøst for byen. Udbygning af området kræver imidlertid en ny vejforbindelse, ligesom byggemodning vil kræve bortsprængning af store klippeblokke og samt kystsikring. Der vurderes at være en begrænset restrummelighed i selve Niaqornat – kun ca. 55 boliger.

Erhvervsgrundlaget i Niaqornat bygger på fiskeri og fangst af sæler, hvalros og hvaler – og ind i mellem isbjørne. Der fiskes torsk, hellefisk og Grønlandshaj, og på land jages rensdyr, snehare, fjeldrype, edderfugl, måge m.fl. Fiskeri og fangst foregår med hundeslæde og joller. Havnefaciliteterne omfatter en mindre kaj i bygden, mens både ligger fortøjet i bugten og ophales på den vestlige strand, hvor også fiskeudstyr er lagt. Ud fra kajen har Naalakkersuisut udpeget et godt 200 meter langt område til havnemyndighedsområde.

I 2011 lukkede Royal Greenland bygdens fiskefabrik og indhandlingsanlæg, og siden har fiskerne sejlet til Uumannaq eller andre bygder for at indhandle deres fangst. Indbyggerne stiftede i 2011 anpartsselskabet KNT Aps, for at fastholde en produktion i Niaqornat. Lokalt vurderes fastholdelse af indhandling og fiskefabrik samt udviklingen af turisme at have stor betydning for bygdens overlevelse.

De syv bygder i Uummannaq-distriktet havde i 2015 en samlet ledighedsprocent på 6,7 %, hvilket er lavere end for Uummannaq (7,8 %). Uummannaq-bygderne samt Ilulissat-bygderne har begge en samlet ledighedsprocent på 6,7 %, hvilket er Avannaata Kommunias laveste. Ledighedsprocenten er derfor også lavere end både kommunegennemsnittet (9,1 %) og landsgennemsnittet (9,1 %).

Grønlands Naturinstitut har hovedsæde i Nuuk, men i 2007 blev der oprettet en filial i Niaqornat, idet beliggenheden er ideel med henblik på studier af f.eks. narhval, hvidhval og isbjørne.

Turisme er et andet erhverv med betydning og via en lokal forening arbejder man for at tiltrække flere turister. I den forbindelse arrangeres aktiviteter i forbindelse med anløb af krydstogtsskibe, bl.a. med lokale guider.

I kommuneplanen er der en restrummelighed på ca. 4.000 m² til erhvervs- og havneformål.

Bygdens helistop ligger på stranden, øst for strandsøen. Der er ikke anlagt veje i bygden, men et kørespor fører rundt mellem de forskellige bygdefunktioner. Øvrig transport foregår med båd, hundeslæde eller snescooter.

Dagrenovation deponeres og afbrændes på dumpen, der ligger på stranden syd for helistoppet. Bygdens bebyggelse er ikke kloakeret, og natrenovation tømmes på terræn (på strandkanten, hvor tidevandet kan bortlede det, men også andre steder). Bygden har sit eget elværk, mens opvarmning sker med selvstændige oliefyr. Vandforsyning sker ved indvinding fra en sø i fjeldet, hvorfra det ledes til en stor fælles vandtank i bygden. Vandtank og elværk ligger syd for strandsøen, mens tankanlæg for brændstof ligger ud til vandet mod sydvest.

Den overordnede tekniske drift varetages af Nukissiorfiit, mens telekommunikationen varetages af TELE Greenland A/S, der har et anlæg på det lille fjeld nord for byen.

Der er et lille bibliotek på skolen, som også arrangerer fritidsklublignende aktiviteter. Der er ingen børneinstitution i bygden og heller ikke organiseret dagpleje. Der er derimod en butik, sygeplejestation, fællesværksted og et servicehus med bl.a. bad og vaskeri. KNI-butikken i Niaqornat er en ny prototype-butik på 225 m2, der er etableret af 15 20 fods containermoduler i 2012.

Kommunen har et kontor under samme tag som skolen (Neriunnerup Atuarfia), der også huser bygdens kapel. Skolen har ca. 10 elever fra 1. til 8. klasse. Herefter fortsætter eleverne på byskole i Uummannaq.

Der er udpeget 5 bevaringsværdige bygninger i Niaqornat: (B-73) opført 1839, (B-75) opført 1909, (B-77) opført 1852, (B-81) - tidligere butik - opført 1763/1823. Derudover er (B-82) - handelsforvalterboligen opført 1922 bevaringsværdig. Pakhusene ligger som et samlet, bevaringsværdigt bygningsmiljø. (B-81) er flyttet fra den nedlagte bygd Nugssuaq. Kirkegården er placeret på det lille bjerg på halvøen, nord for byen.

Kultur- og fritidsliv afvikles overvejende inden for skolebygningens rammer.

I fritiden er der desuden gode muligheder for fritidsjagt, fiskeri, vandreture og udendørs sportsaktiviteter. Syd for byen er en fodboldbane og i dalene syd for byen kan der udøves vintersport. Desuden anvendes strandsøen til skøjteløb.