Kommunen har med virkning fra 1. januar 2011 overtaget plan- og arealmyndigheden i det åbne land, som hidtil har ligget hos Naalakkersuisut, se Selvstyrets interesser i det åbne land.
Retningslinjer og bestemmelser for det åbne land vedrører primært inddelingen i delområder samt fastlæggelsen af overordnede bestemmelser for disse delområder. Bestemmelserne skal sikre mod uplanlagt arealanvendelse i det åbne land.
Delområderne i det åbne land fordeler sig på følgende typer:
- K – områder til fritidshytter, sommerhuse m.v.
- L – områder af særlig rekreativ karakter
- M – områder udlagt til fåreholdersteder, landbrug, havbrug, hundeøer m.v.
- N – områder til teknik og infrastruktur m.v.
- O – områder, der friholdes
De generelle bestemmelser er bindende for kommunalbestyrelsens planlægning og administration af arealanvendelsen, medmindre andet er fastsat i en delområdeplan.
Kommuneplanens generelle bestemmelser
Bestemmelser og delområder
De overordnede bestemmelser for det enkelte delområde er grundlaget for kommunens udstedelse af arealtildelinger og byggetilladelser.