Upernavik

Upernavik er en af kommunens nordligst beliggende byer. Upernavik betyder "forårsstedet", og var det sted man tog til om foråret, når isen brød op, for at handle samt for at fiske og drive fangst i det åbne hav. Byen Upernavik ligger i Baffin-bugten på Upernavik-øen i den sydlige del af Upernavik Isfjord. Byen var hovedby for den tidligere Upernavik Kommune og har 9 tilknyttede bygder. Byen blev officielt grundlagt som kolonistation i 1772, men har fungeret som bosted tilbage i 16-1700-tallet.

Byen ligger på den sydlige halvdel af øen, og bybilledet præges af farvede énfamiliehuse, der ligger op ad fjeldene. Byens offentlige funktioner og erhverv ligger overvejende ud til vandet. Længst mod syd ligger den ældste kolonibebyggelse, mens byens centerområde ligger længst mod vest. I de senere år har byen fået et nyt kulturelt center i den nordlige bydel, hvor der er opført et nyt kulturhus, nyt kollegie samt nye udendørs idrætsfaciliteter. Det nye centerområde er starten på en yderligere byudvikling mod nord.


Bestemmelser og delområder

De generelle bestemmelser gælder for alle kommunens delområder i by, bygd og det åbne land. Bestemmelserne er generelle og tager ikke hensyn til de lokale forhold i delområderne.

Kommuneplanens generelle bestemmelser

De overordnede bestemmelser for det enkelte delområde er grundlaget for kommunens udstedelse af arealtildelinger og byggetilladelser.

I 1772 grundlagde Andreas Bruun kolonien Upernavik på den sydlige del af Upernavik Ø, hvor havet uanset vejret altid var roligt. Upernavik var stedet, man tog til om foråret, når isen brød op; dels for at handle og dels for at fiske og drive fangst ud til det åbne hav, deraf navnet Upernavik ("Forårspladsen").

For de allerede bosatte grønlændere blev det overgangen til et helt nyt samfund. Men koloniens danske beboere led af kulde og sult, når forsyningerne med skib udeblev, og det skete flere gange, at danskerne forlod kolonien igen. I 1823 genoprettedes handelen i distriktet, og Upernavik fik status som et udsted under kolonien Godhavn, inden den i 1826 blev en selvstændig koloni.

Erhvervsgrundlaget var baseret på den traditionelle fangst. Sæl, hval, fisk og fugl udgjorde hovedbestanddelen af befolkningens mad, og klæder blev fremstillet af skind fra diverse fangstdyr. Et vigtigt fangstdyr var lomvien, som i dag stadig yngler på to meget store fuglefjelde i området. Både fuglene og deres æg blev brugt som mad. Omkring 1920 begyndte man at fiske efter hellefisk, men først i 1980'erne kom der for alvor gang i fiskeriet, således at man nu ikke længere betegner Upernavik som et fangersamfund, men som et fiskersamfund.

På grund af den meget sparsomme arkæologiske aktivitet, der har været i området omkring Upernavik, er der meget lidt viden om de første stenalderkulturer i området. Der har kun været to organiserede udgravninger, men til gengæld er mange af de tidligere vinterhuse fra Thule-kulturen stadig synlige. På Upernavik Ø ligger der flere hustomter, og med båd er det muligt at besøge flere tidligere bopladser fra 1600- og 1700-tallet.

Byen skal fortsat udvikles som lokalby med primær forsyning af offentlig og privat service, bl.a. til de 9 tilknyttede bygder.

Fiskeriet og produktion af fisk er de overskyggende erhverv i byen, og Upernavik har et godt udgangspunkt for både uddannelser, kursus og innovation af fiskeriet, samt en udvidet fiskeproduktion til flere arter, som vil kunne medføre flere og mere faste arbejdspladser. Udviklingsmulighederne skal understøttes med tilstrækkelige og hensigtsmæssige arealudlæg, med tilfredsstillende forsyning mht. vand, kloak mv..

Dertil bør også forskellige landbaserede erhverv og turisme understøttes med arealer. Havneforholdene og vandforsyningen spiller en betydelig rolle for udviklingsmulighederne og der er behov for at se på udbygningsmulighederne. Der vil endvidere være behov for udbygning af kloakering i takt med forbedret vandforsyning.

Kommuneplanen giver gode muligheder for yderligere udvikling med både havn, erhverv, infrastruktur, bolig og centerformål – både i den nordlige del af Upernavik-øen, og på store dele af Langø (Akia) i et længere perspektiv. Langø har et arealmæssigt potentiale, bl.a. til placering af en ny landingsbane samt en evt. ny og større havn med tilhørende oplags- og erhvervsarealer. Der er mulighed for, at der på sigt kan etableres fast forbindelse mellem Upernavik-øen og Langø.

Det har høj prioritet at der skal foretages en koordineret undersøgelse og kortlægning af mulighederne for udbygning af byområder og infrastrukturen, herunder vejanlæg, heliport og helikopterhangar, samt ny placering af dumpen.

Som hovedby for 9 bygder, spiller børn og unge, kulturliv og uddannelse en vigtig rolle, og en forbedring af rammerne herfor vil også komme bygderne til gode, ikke mindst kollegieforholdene. Boligudviklingen skal generelt foregå hensynsfuldt med respekt for den eksisterende bebyggelse, der primært består af enfamiliehuse.

Kommunens overordnede visioner og målsætninger er styringsredskab for den fysiske udvikling, i sammenhæng med borgernes egne ønsker. Derfor kommer det konkret til udtryk i kommunens byer og bygder på forskellig vis, hvilket kan ses her:

indsatsomraader_upernavik.pdf (59.6 KB)

I 2017 er der registreret 1.055 indbyggere i Upernavik, fordelt på 375 husstande. Der bor således i gennemsnit 2,8 personer pr. husstand. Befolkningstallet har været jævnt stigende siden 1980 (844 indbyggere) med en tilvækst på næsten 25 % i 2017. Dog har befolkningsudviklingen været meget svingende siden årtusindeskiftet.

Byen har 375 boliger, hvoraf langt hovedparten er fritlæggende enfamiliehuse, mens kun en lille del er rækkehuse. Der er ingen etageboliger i Upernavik. Boligbebyggelsen trænger generelt til vedligehold og modernisering.

Der er stor restrummelig i kommuneplanen, idet der er udlagt store områder til nye bolig-, center-, erhvervs- og havneformål nord for det eksisterende byområde, og desuden er der udlagt store arealer på Langø (Akia) 800 meter syd for Upernavik-øen. Det vurderes at restrummeligheden i byen svarer til ca. 860 boliger, der primært findes i et nyt byudviklingsområde nord for byen.

Hovederhvervet i Upernavik er fiskeri af hellefisk. Der drives også fangst af sæler, narhvaler, hvidhvaler og isbjørne.

Den overordnede erhvervspolitik har i en årrække været at understøtte omstillingen fra fangst til moderne fiskeri, samt forarbejdning og eksport af fiskeprodukter. I dag er denne omstilling stort set gennemført, og er fulgt op af investeringer i produktionsanlæg og fryseanlæg, der dog desværre har lidt under fabrikslukninger og tilbagegang i udviklingen. I Upernavik er de begrænsede vandressourcer en barriere for fiskerierhvervet og begrænser mulighederne for at udvikle andre former for produktion. En bedre vandforsyning er således påkrævet.

Upernavik har en containerhavn med en kajlængde på 30 meter og et tilhørende containerareal. Herudover er der en skonnerthavn med en skonnertbro på 15 m kajlængde og 4,2 meters vanddybde. Ved containerhavnen efterspørges imidlertid en læmole, da havnen udsættes for kraftige dønninger. Før der foretages udbygning de eksisterende havneanlæg skal der foretages nærmere undersøgelser, for at afdække de konkrete muligheder og forhold. Naalakkersuisut har desuden udpeget hele havne anlægget, samt et godt stykke uden for til havnemyndighedsområde.

Ledighedsprocenten i 2015 var for Upernavik 9,3 %. Lidt større var den i bygderne i Upernavik-distriktet, hvilket samlet set lå på 10,9 %. Ledigheden i Upernavik er ca. det samme som kommunegennemsnittet (9,1 %) og landsgennemsnittet (9,1 %).

I 2000 åbnede lufthavnen i Upernavik (på toppen af øens markante fjeldtop), hvilket skabte bedre forbindelse til omverdenen, og dermed også åbnede op for et større turistgrundlag i byen. Der er ligeledes sket en betydelig udvikling inden for krydstogtturisme. Turisme er således et af de nye store erhverv i Upernavik. Konkret er der etableret en række overnatningssteder, turistkontor samt et udlejningssted for havkajakker. Der udbydes en lang række ture og aktiviteter i området og til bygderne. En fremtidig udvikling vil i høj grad være knyttet til naturoplevelser, fangermiljøet i bygderne samt kajaksejlads og hundeslædekørsel. I bygderne spiller den særlige bosætningsstruktur en vigtig rolle, hvor indhandling af skind og egenproduktioner kan være med til at styrke bostedernes økonomi.

Upernavik er endvidere transitsted for videreflyvning til Qaanaaq og som ud- og hjemrejsested for andre grønlandske besøgsmål. Dette giver byen en særlig rolle ifm. kombinationsrejser.

I kommuneplanen er der en restrummelighed på ca. 2.367.000 m² til erhvervs- og havneformål.

Upernavik Lufthavn ligger midt på øen, men med kort afstand til bymidten. Fra lufthaven er der regelmæssige forbindelser til Ilulissat og Qaanaaq. Bygdehelikopteren til distriktsflyvninger anvender lufthavnen til ruteflyvning, mens det gamle helistop ved havnen stadig anvendes som teknisk base for helikopteren. I det udlagte område på Langø (Akia) syd for Upernavik-øen kan der på sigt etableres en ny landingsbane på op til 2.200 meter, hvis behovet opstår.

Øvrig transport foregår ad søvejen, med hundeslæde eller snescooter. Der er ikke decideret passagersejlads i området.

Bortset fra de nyeste veje på Telebakken og vejen til lufthavnen består vejnettet overvejende af tidligere kørespor og arbejdsveje og ikke egentlige veje. De seneste års byvækst har medført et stort behov for både forbedring og udbygning af vejnettet. I forbindelse med yderligere byudvikling mod nord er der planlagt en fremtidig vejstruktur, der forbinder det nye byområde med den eksisterende by. Der er ingen fortove i Upernavik og kun få steder er der etableret stier eller fjeldtrapper.

El, vand og varmeforsyningen varetages af Nukissiorfiit, mens telekommunikation varetages af Tele Greenland.

Vandforsyningen i Upernavik er baseret på vandindvinding fra søen på Upernaviks østside. Fra pumpestationen overføres vand gennem en råvandsledning til vandværket. Der findes ikke et vandforsyningsnet til forbrugerne, så alt vand bliver kørt ud med tankvogn. Der er meget begrænsede vandressourcer i Upernavik, hvilket ses som en væsentlig begrænsning for byens fremtidige udvikling. Der arbejdes derfor med at etablere en ny og mere stabil vandforsyning fra Langø (Akia).

Kloakering i Upernavik begrænser sig til hospitalet, alderdomshjemmet og skolekollegiet. Enkelte husstande har egen slamtank til sort spildevand, mens de resterende husstande er tilmeldt kommunens indsamlingsordning af natrenovationssække. Den nye bydel nord for byen er planlagt etableret med fuld byggemodning, inklusiv kloak. Der planlægges desuden etablering af kloak enkelte steder i den eksisterende by. Al spildevand, gråt som sort, udledes urenset til havet fra en kort rampe ved dumpen.

Dumpen ligger lige syd for den gamle bydel, hvilket generelt giver lugtgener i byen. Der er derfor udlagt et nyt område til formålet nord for byen med henblik på snarest at fjerne den eksisterende dump.

Byens centerområde ligger i den vestlige del af byen, syd for havnen. Her udgør området omkring "Kongepladsen" det centrale torv. I området ligger hovedparten af byens servicefunktioner som f.eks. sygehus, kommunekontor, butik, alderdomshjem, kollegie, tele-post , brandstation, skole samt institutioner. Byen har en KNI-butik med bankservice og to mindre kiosker.

Upernavik Sygehus har i alt 14 sengepladser og fungerer som sundhedscenter i region Avannaa, men fungerer desuden deltids tandlægeklinik. Sygehuset dækker ligeledes de 9 tilknyttede bygder.

Upernavik har desuden et alderdomshjem, fire ældreboliger, to bofællesskaber for psykisk handicappede samt en hjemmehjælpsordning.

På institutionsområdet er der en børnehave med ca. 65 pladser, 32 dagplejepladser, en vuggestue med 24 pladser samt et børnekollektiv, som er en døgninstitution/børnehjem med 6-8 pladser.

Byens folkeskole, Prinsesse Margrethe skolen, har ca. 300 elever i klassetrin 1-10. På skolens ældste klassetrin (9.-10.) optages også elever fra bygderne, som i den forbindelse bor på kollegiet eller hos plejefamilier. På skolen er der desuden et bibliotek, som fungerer som hovedbibliotek for bygdebibliotekerne.

I 2008 blev det nye kollegie, Piareersarfik kollegiet, indviet. Kollegiet ligger i tilknytning til kulturhuset i den nordlige del af byen. Desuden er der skolekollegium for 48 bygdeelever, denne har dog behov for vedligeholdelse og eventuel udvidelse eller nyanlæg.

Bevaringsområdet i Upernavik omfatter den gamle kolonibebyggelse på byens sydspids. Bebyggelsen her omfatter 6 fredede bygninger samt medborgerhuset (B-1191) fra 1992 og et tørvehus (B-1393), der blev opført i 1997 i forbindelse med Upernaviks jubilæum. Medborgerhuset blev oprindeligt opført til forskellig foreningsvirksomhed, men anvendes i dag primært til skolepasning og mødelokale. De fredede bygninger omfatter den gamle kirke (B-3), det gamle bageri (B-11), kolonibestyrerboligen (B-12), den gamle butik (B-14), præsteboligen (B-98) samt den gamle skole (B-99). Alle de fredede bygninger har i dag ny anvendelse bl.a. som museum, turistkontor, udstillingslokaler mv.

Uden for kolonibebyggelsen er en række enkeltbygninger udpeget som fredede eller bevaringsværdige, herunder kirken (B-96) og kapellet (B-97), som begge er fredede. De bevaringsværdige bygninger omfatter: Assistentbolig (B-10), spækhus (B-32), lægebolig (B-4), fartøjsførerbolig (B-17), handelskontor (B-21), pakhus (B-28) og smedeværksted (B-31).

Kulturhuset i nordbyen fungerer som samlingssted for idræt, skoleidræt, dans, teater, koncerter, foredrag mv. I forbindelse med aktivitetshuset ligger der også en fodboldbane.. Byens 2 idrætsklubber benytter idrætsfaciliteterne på skolen til øve- og træningslokaler. B-1315 fungerer som "Fritidsklub" og anvendes som fritids- og ungdomsklub. Herudover er der "Red Barnet Klubhus", der blev taget i brug i 2009.

I Upernavik er der rig mulighed for unikke naturoplevelser, og egnen er kendt for sine 100 mindre øer med gode muligheder for sejlads med kajak eller motorbåd. I vintermånederne er havet omkring Upernavik frosset til, så der foregår færdslen med snescooter eller hundeslæde, i det omfang det stadig er muligt.

loading image
Henter kort...