Qeqertat ligger ved en lille bugt vestligst på Harward øen, i det indre af Inglefield Bredning (Kangerlussuaq) - ca. 65 km øst for Qaanaaq. Bygden tilhører det område, der tidligere gik under betegnelsen Orqordlȋt: læsideboerne i Whale sund-området. Bygdens navn betyder ”øerne”.
Bygden er et udpræget fangersamfund, med gode fangstforhold. Qeqertats rolle og fremtid er og har været usikker, da der er få fastboende i bygden, og bygden mangler basale forsyningsforhold, men i perioder kommer mange til byen for at gå på jagt eller fiske – så indbyggertallet kan ikke stå alene, når bygdens rolle og betydning vurderes.
Når fjorden bliver isfri om sommeren, svømmer narhvaler i store flokke ind i fjorden for at indtage føde og yngle. Fra nord- og østsiden af øen er der udsigt til gigantiske isbjerge og de store bræer, der strækker sig ned fra indlandsisen i en afstand af ca. 16 km fra Qeqertat.
Bestemmelser og delområder
De generelle bestemmelser gælder for alle kommunens delområder i by, bygd og det åbne land. Bestemmelserne er generelle og tager ikke hensyn til de lokale forhold i delområderne.
Kommuneplanens generelle bestemmelser
De overordnede bestemmelser for det enkelte delområde er grundlaget for kommunens udstedelse af arealtildelinger og byggetilladelser.
Bygdens nuværende funktioner og boliger ønskes opretholdt, men der satses ikke på en egentlig byudvikling, udover igangværende erhvervsinitiativer i forbindelse med hellefiskeriet. Afhængigt af bygdens reelle potentiale indenfor fiskerierhvervet, bør der etableres produktionsanlæg og indhandlingssted. I så fald skal forsyning og infrastruktur forbedres betydeligt, men hovedfokus på at kunne drive nye anlæg og opretholde boliger og servicefunktioner i forbindelse hermed. Under alle omstændigheder bør boligstandard og forsynings- og miljømæssige tiltag opprioriteres til fordel for indbyggerne og området, herunder oprydning af solar-tromler. Desuden skal bygden i højere grad fungere i samspil med Qaanaaq.
(Bygden kan eventuelt på sigt få rolle som aktivt erhvervsområde i det åbne land, bl.a. pga. de svære adkomstforhold i perioder med usikker havis.)
Der var 29 indbyggere i Qeqertat pr. 1/1 2017. Set i forhold til 1980 er indbyggertallet i Qeqertat faldet med 37 %, og der har typisk været mellem 20 og 30 indbyggere i bygden. Befolkningstallet kan være noget større om sommeren, hvor bygden er udgangspunkt for narhvalfangst, ligesom der også kan være mange gæster om vinteren, da der er gode forhold for fiskeri efter hellefisk i nærheden af bygden.
Der er i alt 44 husstande med 132 indbyggere i Qaanaaq-områdets tre bygder. Det betyder, at den gennemsnitlige husstandsstørrelse er på 3 personer. I Qeqertat er den gennemsnitlige husstandsstørrelse på 4.
Den 1. januar 2010 var der samlet set 119 boliger i de tre bygder. 117 var fritliggende enfamiliehuse, mens 2 boliger ikke var oplyst. Bebyggelsen består derfor udelukkende af enfamiliehuse. Der er ingen kollegie- eller ældreboliger i bygderne. Flere af boligerne trænger til at blive saneret eller renoveret.
Indbyggertallet – dvs. de fastboende – forventes ikke at stige i de kommende år, og i planperioden vil der primært være behov for erstatningsbyggeri i forbindelse med sanering. Bygden har en restrummelighed på 40 boliger, hvilket er tilstrækkeligt i planperioden frem til 2026.
Den vigtigste indtægtskilde er fangst af sæler og hvaler. Fangst efter narhval foregår i august-september i bunden af Inglefield-fjorden eller Kangerlussuaq (den store fjord). Turister tilbydes ture til bygden, for at opleve den traditionelle fangst efter narhval.
Der er konstateret forekomster af hellefisk i nærheden af bygden, og der pågår aktuelt udviklingsarbejde mht. opstart af fiskeri efter hellefisk. Der er dog ikke et produktionsanlæg, fryselager eller indhandlingssted i bygden. Derfor bliver fangsten transporteret til Qaanaaq og indhandlet. Der er ingen havn med faste anlæg, hvorfor der ikke er udpeget havnemyndighedsområde.
Udover fangst og fiskeri er der kun arbejdspladser i tilknytning til skole og butik i bygden.
I kommuneplanen er der en restrummelighed på ca. 500 m² til erhvervs- og havneformål.
Ledighedsprocenten i 2015 i bygderne i Qaanaaq-distriktet var med sine 17,8 % den anden højeste i Avannaata Kommunia, kun overgået af Qaanaaq by (22 %). Det er dermed meget højere end både kommunegennemsnittet (9,1 %) og landsgennemsnittet (9,1 %).
Om sommeren kan bygden nås med skib, der anløbes af et forsyningsskib 1 gang om året. Der er ingen havn og der lastes/losses over stranden. Resten af året sker transport med helikopter, og der er et helistop i bygden. Bygden indgår ikke i bygdebeflyvningen.
Der er ikke et egentligt vejnet i bygden, kun stier opbygget af stedlige materialer. Især mangler en etableret vej til dumpen. Hundeslæde, snescooter, bil (på havis) og motorbåd er de primære transportmidler.
Der er ikke etableret elværk i bygden. Derimod har bl.a. skolen generator til forsyning af el. Der er ikke tankanlæg, men bygden forsynes med tromler med benzin, solar og petroleum.
Der er ingen kloakering og gråt spildevand udledes til terræn. Der er ingen organiseret dag- eller natrenovation. Lossepladsen ligger i E2, men mangler vejforbindelse. Vandforsyningen foregår ved individuel afhentning af vand eller is. Opvarmning sker ved petroleumsovne eller oliefyr.
Der er et batteridrevet antenneanlæg i byen og en enkelt radiotelefon, der tilhører kommunen. Der er hverken mobildækning eller internet.
Der er en lille butik/depot i bygden og en sygeplejestation/bygdekonsultation, men hverken bygdekontor, servicehus eller brandskur.
Bygdens skole, Qeqertat Atuarfiat, har kun 2-4 elever, der har mulighed for at gå i skole til og med 6. klasse, hvorefter eleverne skal til Qaanaaq. Undervisningen foregår med timelærer i elevernes hjem, eller i skolelokalet, der også fungerer som bygdens kirke. Bygdens skole blev renoveret i 2013, med nye vinduer, skibsovne og gulvisolering, samt IT-udstyr.
Kirken (skolekapel) er opført i 1962 (1973). I skolelokalet er et mindre bibliotek. Der er ingen pasningstilbud i bygden.
Der er ikke fritidstilbud i Qeqertat.
Der er ingen fredninger eller bevaringsværdige bygninger i Qeqertat.
