Nuugaatsiaq

Det nuværende serviceniveau og boligudbud i Nuugaatsiaq skal som minimum søges opretholdt. Målet er, at fiskeri- og turismeerhvervet fortsat skal udvikles og styrkes, bl.a. gennem udbygning af fabrik og eventuel skindindhandling samt forbedrede kajfaciliteter. Samtidig bør boligstandard, renovationsordninger og infrastruktur forbedres, med udgangspunkt i bygdebehov og egne ressourcer. Hundeslædekørsel spiller en stor rolle i bygden, og det skal der fortsat være mulighed for. Desuden skal bygdens flade områder komme i anvendelse til fritidsformål.

Indbyggertallet i Nuugaatsiaq tæller 102 personer i 2017. Bygden voksede frem til 1999, hvor tallet toppede med 122 indbyggere, hvorfra det faldt til 77 personer i 2012. Mellem 2016 og 2017 var der en markant stigning i indbyggertallet fra 79 til 102. I planperioden vil der primært være behov for erstatningsbyggeri i forbindelse med sanering. Der er også behov for ældreboliger, mens mere plejekrævende behov bør varetagesi Uummannaq.

I Uummannaqs bygder er der 509 boliger (2010-tal), hovedsageligt fritliggende enfamiliehuse i 1-1½ etage. I 2017 var der 367 husstande i bygderne under ét, hvor der samlet boede 981 personer. Nuugaatsiaq har den største gennemsnitlige husstandsstørrelse i distriktet med 3,3 personer pr. husstand. En del huse trænger til renovering, ligesom en del står tomme.

Fremtidig boligudbygning skal ske i forlængelse af den eksisterende boligbebyggelse. Der vurderes at være god rummelighed i de allerede udlagte områder, svarende til ca. 70 boliger.

Tidligere var det primære erhverv sælfangst og fiskeri efter havkat, men nu fiskes der efter hellefisk. Hellefiskeriet er af stor økonomisk betydning for indbyggerne. Royal Greenland har således et indhandlingssted med forarbejdning af hellefisk i Nuugaatsiaq med tilknyttet frysehus. Fisk indhandles året rundt, men frysekapaciteten kan være utilstrækkelig i vinterperioden/foråret, hvor havisen forhindrer skibe og joller i at sejle med den frosne fisk. Antallet af medarbejdere på produktionsstedet ligger mellem 1 og 10, afhængigt af sæsonen.

Bygden har et lille kajanlæg yderst på næsset. Både ligger fortøjet i bugten, men trækkes op på stranden i en lille bugt øst for næsset. Der er dog behov for yderligere havnefaciliteter. Området ud fra kajanlægget har Naalakkersuisut udpeget til havnemyndighedsområde.

Bygdens arbejdspladser er i langt overvejende grad knyttet til fiskeriet, men også til bygdens butik, skole og de øvrige kommunale funktioner. Herudover er der aktiviteter relateret til turisme. De syv bygder i Uummannaq-distriktet havde i 2015 en samlet ledighedsprocent på 6,7 %, hvilket er lavere end for Uummannaq (7,8 %). Uummannaq-bygderne samt Ilulissat-bygderne har begge en samlet ledighedsprocent på 6,7 %, hvilket er Avannaata Kommunias laveste. Ledighedsprocenten er derfor også lavere end både kommunegennemsnittet (9,1 %) og landsgennemsnittet (9,1 %).

I kommuneplanen er der en restrummelighed på ca. 12.000 m² til erhvervs- og havneformål.

Bygdens helistop ligger umiddelbart nord for bygden. Øvrig transport til og fra byen foregår primært med private joller om sommeren og hundeslæder eller snescootere om vinteren.

Infrastrukturen omfatter et vejstykke med fast belægning på næsset samt i tilknytning til havn og produktionsanlæg. Derudover er der kørespor, der fører op ad næsset og forgrener sig til bygdens vestlige og østlige del.

Den overordnede tekniske drift af bygden varetages af Nukissiorfiit. Elværket ligger østligst i bygden. Om vinteren sker vandforsyning via vandtank og tapsted placeret i tilknytning til servicehuset centralt i bygden. Om sommeren hentes vand fra en bæk øst for bygden. Dagrenovation deponeres og afbrændes på lossepladsen vest for bygden, hvor adkomstforholdene dog er dårlige. Der er ingen kloakering. Der er ingen natrenovationsordning, og natrenovation tippes i havet fra en rampe på næsset, hvilket dog er en uhensigtsmæssig placering. Der er endvidere tankanlæg på næsset, ved siden af fiskefabrikken og kajen. Tankanlægget er omfattet af en spærrezone. Telekommunikation varetages af TELE Greenland A/S.

Der er ingen børneinstitution i byen, men børnepasning foregår i dagpleje. Desuden er der butik, kommunekontor, fællesværksted, posthus, servicehus, sygeplejestation og forsamlingshus i bygden. Skole og servicefunktioner er placeret på næsset.

I bygden er der folkeskole (Atuarfik Saamu). Skolen har ca. 15 elever fra 1. til 9. klasse. Der arrangeres fritidsklubaktiviteter på skolen, hvor der også er et lille bibliotek.

Skolekapellet, der er fra 1991, ligger nordligst i bygden ved siden af kirkegården.

De ældste bygninger i bygden ligger yderst på næsset. De bevaringsværdige bygninger er: B-83, pakhus, opført 1924; B-84, pakhus, opført 1936; B-86, butik og kontor, opført 1930, udvidet 1989; B-87, pakhus, spækhus, opført 1850, indflyttet fra Nugssuaq; B-89, pakhus, opførselsår ukendt.. Bygningerne ligger samlet og udgør et bevaringsværdigt bygningsmiljø, der ligger højt på næsset, synligt fra havnen, og karakteriserer bybilledet i Nuugaatsiaq. Bygningerne kan nedtages og flyttes til en anden placering, med Landsmuseet godkendelse.

Der spilles fodbold på det jævne terræn, midt i byen, og vintersport kan udøves i terrænet nord for bygden.