Bymønster
Kommunens bymønster omfatter 4 byer og 23 bygder, med i alt ca. 10.700 indbyggere. Der er fastlagt et bymønster med Ilulissat som hovedby og administrativt centrum, samt Uummannaq, Upernavik og Qaanaaq som bycentre for bygderne. Byer og bygder ligger mest koncentreret med syd ved den østlige del af Diskobugten, mens der er længere mellem de nordlige bosteder ved Baffin Bugten.
Ilulissat er ét af knudepunkterne for turismen i Grønland, bl.a. på grund af placeringen lige ud til Ilulissat Isfjord som et UNESCO verdensarvsområde med sine markante isbjerge, der tegner landskabet i Diskobugten og byens mange slædehunde, der tager gæsterne med på tur rundt til bygderne og til indlandsisen. Turismen omkring isfjorden udvikles løbende i regi af Ilulissat Isfjordskontor. Med det nye Isfjordscenter ved den gamle heliport ved starten af gul-, rød- og blå vandrerute, samt den nye længere lufthavn og bedre mulighed for krydstogsturismen, fremmer turismen i byen med bedre tilgængelighed for turisterne, samt bedre branding af hele turismen i- og omkring kommunen. Samtidigtig får den bedre tilgængelighed og forbedret turismebrand, også positiv indflydelse på de omkringliggende byer og bygder.
Ilulissat har desuden et stort og velfungerende fiskerierhverv primært baseret på fangst af hellefisk og rejer samt en lang række servicefunktioner, der bl.a. support erer de mange turister, der hvert år besøger regionen. Byen har 4 omkringliggende bygder: Saqqaq, Qeqertaq, Ilimanaq og Oqaatsut med i alt ca. 350 indbyggere.
Uummannaq og Upernavik er middelstore byer med hhv. omkring 1.100 og 1200 indbyggere. Uummannaq ligger på en ø nord for Nûgssuaq halvøen, mens Upernavik ligger længere mod nord direkte ud til Baffin Bugten. Begge byer har fangst og fiskeri som hovederhverv, men spiller også en rolle ift. turismen. Til Upernavik hører bygderne: Innaarsuit, Kangersuatsiaq, Kullorsuaq, Nutaarmiut, Nuussuaq, Naajaat, Tasiusaq, Tussaaq, Upernavik Kujalleq og Aappilattoq med samlet ca. 1.700 indbyggere, mens Ikerasak, Illorsuit, Niaqornat, Nuugaatsiaq, Qaarsut, Saattut og Ukkusissat hører til Uummannaq, med samlet ca. 1.000 indbyggere.
Kommunens mindste by er Qaanaaq. Qaanaaq ligger på nordkysten af Inglefield Fjord og har godt 600 indbyggere. Qaanaaq er ettypisk fisker- og fangersamfund, men nyder desuden godt af turismen og aktiviteter inden for kajak- og hundeslædeture, fjeldvandring, sejlads, krydstogter, bygdebesøg osv. Qaanaaq er endvidere nærmeste by ift. Thule Air Base. Qaanaaq omfatter 3 bygder (Savissivik, Siorapaluk og Qeqertat) med i alt ca. 150 indbyggere.
Befolkningsudvikling
Samlet set bor ca. en femtedel af Grønlands befolkning i Avannaata Kommunia, hvor der pr.1.1.2017 boede 10.647 personer i kommunens 4 byer (70 %) og 23 bygder (30 %). Siden 2007 er to procent af bygdebefolkningen flyttet til byerne i kommunen, som svarer til en landsdækkende tendens mod at bygderne skrumper og byerne beskedent vokser. Dette til trods for, at indbyggertallet i kommunen er faldet med 584 personer (5,2%) i de sidste 10 år, som er et væsentligt større fald end Grønlands gennemsnit på 1,4 %. Faldet sker hovedsageligt i kommunens bygder (-423 personer), og i mindre grad i byerne (-161) – dog har der det seneste år været en mindre befolkningstilvækst i både byerne og bygderne på henholdsvis 75 og 72 personer.
I et fremtidsperspektiv, peger befolkningsprognosen 2016-2030 på, at Grønland som helhed vil opleve et fald på godt 1.800 indbyggere over de næste 15 år. Udviklingen ventes dog at være ulige fordelt, idet byerne og især hovedstaden Nuuk ventes at vokse i indbyggertal. I den forbindelse forventes der fortsat at ske en mindre nettoudflytning fra Avannaata Kommunia til byer og områder uden for kommunen, specielt til hovedstaden Nuuk. Se endvidere redegørelsens statusbeskrivelse.
'2016 prognosen' for den tidligere Qaasuitsup Kommunia venter et regionalt fald frem til 2030 på godt 2.600 personer. Prognosen er ikke opdelt på byer og bygder, men det må formodes, at der er store forskelle på den ventede udvikling i byer og bygder, og at den fremtidige udvikling mere eller mindre vil afspejle de seneste års faktiske udvikling, hvor bygderne har et væsentligt større procentvis befolkningsfrafald end byerne i Avannaata Kommunia.
Det forventes at etablering af atlantlufthavn i Ilulissat og udviklingen inden for følgeindustrier vil kunne få en positiv effekt for udviklingen i både byens og kommunens befolkningstal.
