I det åbne land er der en række forhold, som har særlig interesse for Selvstyret, og som danner rammer for den kommunale planlægning og arealadministration. Derfor skal der tages hensyn til disse forhold i planlægningen for det åbne land.
Miljøbeskyttelse
For at beskytte miljø, skal der ved planlægning og gennemførelse af aktiviteter, herunder etablering af bebyggelse og anlæg, sørges for, at det sker under størst mulig hensyntagen til miljø og natur. Risikoen for forurening og anden skadelig indvirkning på miljøet skal undgås mest muligt. Væsker og stoffer, der kan forurene miljø og natur skal anvendes, opbevares og transporteres på en måde, så forurening af enhver art undgås. Olie og kemikalieaffald skal håndteres og afskaffes i henhold til Hjemmestyrets bekendtgørelse nr.29 af 17. september 1993 om olie- og kemikalieaffald.
I miljøforordningen er der regler for beskyttelse af drikkevandsressourcer med tilhørende oplande, der forsyner byer og bygder med drikkevand. Naalakkersuisut har fastsat spærrezoner omkring drikkevandssøer med de tilhørende oplande for at sikre beskyttelsen af disse. Inden for disse spærrezoner er der ikke mulighed for at udlægge arealer til bebyggelse, anlæg eller andre aktiviteter, der kan medføre forurening af vandressourceoplandet. I praksis kan der kun gives tilladelse til aktiviteter, der har til formål at forbedre forsyningssikkerheden eller at forbedre vandkvaliteten.
Naturbeskyttelse
I overensstemmelse med naturbeskyttelsesloven skal naturens biologiske mangfoldighed med hensyn til blandt andet dyre- og plantearter beskyttes, landskabelige værdiger bevares og plejes, samt befolkningens mulighed for at færdes og opholde sig i naturen sikres. Jf. naturbeskyttelsesloven må der derfor ikke ske ændringer i terræn inden for en afstand på 100 meter fra ørredelve, saltsøer, varme kilder eller kystlinje. Det vil sige, at der ikke må bygges, opsættes hegn, bekplantes eller lignende inden for disse beskyttelseslinjer. Landbrug og fangst- og overlevelseshytter er undtaget fra disse regler.
Kommunalbestyrelsen kan desuden beslutte at udforme en delområdeplan i det åbne land for at opnå dispensation til at udlægge arealer til fritidshytter, sommerhuse eller turisthytter, på baggrund af særlige lokale forhold. Dispensation søges hos Selvstyrets naturbeskyttelsesmyndighed.
Fredning af landarealer
Nationale og internationale fredninger af landarealer skal beskyttes i henhold til naturbeskyttelsesloven, gældende bekendtgørelser og forvaltningsplaner samt internationale aftaler og konventioner, fx for Ramsarområder og UNESCO-områder.
De nationale fredninger i Avannaata Kommunia er:
- Naturreservatet i Melville Bugt, mellem Upernavik og Qaanaaq er fredet, som et vigtigt ynglested for narhvalen. Bekendtgørelse nr. 21 af 17. maj 1989.
- Ilulissat Isfjord, ”Kangia” er fredet og optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste på grund af enestående glaciologiske forhold og naturskønhed. Bekendtgørelse nr. 10 af 15. juni 2007.
Fuglekolonier og fuglebeskyttelsesområder
I fuglebekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 5 af 29. februar 2008 om beskyttelse af fuglearter) er der udpeget en række fuglekolonier og fuglebeskyttelsesområder, Særlige restriktioner er der for fuglebeskyttelsesområderne, hvor der inden for en afstand på 500 meter ikke må etableres anlæg eller foregå anden forstyrrende aktivitet inden for den sårbare periode. Der er to forskellige typer fugle-kolonier. Den første arbejder med en beskyttelseszone på 3000 meter omkring kolonien, hvor det inden for denne ikke er tilladt at skyde eller på anden vis frembringe forstyrrelser. Den anden arbejder med en beskyttelseszone på 1000 meter omkring kolonien, hvor det inden for denne ikke er tilladt at skyde eller på anden vis frembringe forstyrrelser.
Desuden er der også udpeget sårbare områder i det åbne land til beskyttelse af andre truede arter, bl.a. moskusokse, rensdyr, hvalros, isbjørn.
De 8 fuglebeskyttelsesområder er:
- Lion Øer syd for Qeqertat (1)
- Kuup Apparsui / Kap Schackleton (2)
- Toqqusaaq (3)
- Kingittuarsuk, vestnordvest for Angissoq (4)
- Upernaviup Apparsui / Sandersons Hope (5)
- Kippakup Apparsuit (6)
- Salleq (7)
- Appat Innaat / Fuglefjeldet Appat ved Ritenbenk (12)
Kulturhistorie og fortidsminder
Beskyttelsen af kulturmindearven i form af jordfaste fortidsminder, bygninger og kulturhistoriske områder er reguleret af loven om fredning af kulturminder. Varetagelsen af sikringen af den nationale kulturarv foretages af Grønlands Nationalmuseum og Arkiv. Et jordfast fortidsminde er et fysisk spor af menneskelig aktivitet efterladt fra tidligere tider. En fredning af et jordfast fortidsminde indebærer, at dette ikke må beskadiges, ændres eller flyttes helt eller delvist. Inden for en afstand af to meter fra et fortidsminde må der ikke foretages nogen aktiviteter. Inden for en afstand af 20 meter må, der ikke foretages andre aktiviteter end landbrugsdrift.
Hvis en bygherre i forbindelse med udgravninger ved byggeri støder på jordfaste fortidsminder skal Grønlands Nationalmuseum og Arkiv straks inddrages, og anlægsarbejdet skal indstilles i det omfang, det berører fortidsmindet. Grønlands Nationalmuseum skal gennem samarbejde med plan- og råstofmyndigheder samt andre, der arbejder med udnyttelse af landets ressourcer, virke for, at jordfaste fortidsminder sikres for eftertiden. Omvendt skal plan- og råstofmyndighederne inddrage Grønlands Nationalmuseum og Arkiv i forbindelse med udarbejdelse af planmateriale i forbindelse med tilladelser, der kan berøre fortidsminder. Der er i dag registreret over 5.000 fredede punkter i nationalmuseets database.
Arealfredningerne i Avannaata Kommunia omfatter bl.a.:
- Qallunaarmiut – hele pladsen (området ved Zionskirken i Ilulissat)
- Kagdlo – hele pladsen (Appat)
- Igdluluarssuk ved Sarkak – hele pladsen (Ritenbenk distrikt)
- Ilutalik ved Torssukatak – den store ruin, grave og Nangissat (Appat)
- Serfat – hele pladsen (Appat)
- Saputit – rengærdet (Appat)
- Alle ruiner på øen Issua (Uummannaq distrikt)
- Eqaluit – hele pladsen (Uummannaq distrikt)
- Nuussuaq – bjørnefælden (Uummannaq distrikt)
- Nussak – hele pladsen (Uummannaq distrikt)
- Alle ruiner nord for Nugssuak (Kraulshavn) (Upernavik distrikt)
- Inugsuk – den ikke udgravede del af møddingen (Upernavik distrikt)
- Gl. Skibshavn – hele pladsen (Upernavik distrikt)
- Bruuns Ø – hele pladsen (Upernavik distrikt)
- Nugaarsuk i Umiarfik-fjorden – hele pladsen (Upernavik distrikt)
Grønlands Nationalmuseum fører et register over alle fredede kulturminder. Nationalmuseet er den eneste institution, der både har adgang til registeret og faglig kompetence til at vurdere registrets oplysninger. Mange fredede kulturminder kan være vanskelige at se. Det er bl.a. derfor, at Nationalmuseet skal se alle arealansøgninger i det åbne land for at vurdere, om der vil opstå konflikt med fredningsloven.
Telekommunikation
For at sikre anlæg til teleinfrastruktur og radiotransmission, skal der forud for etablering af bygninger og anlæg i en radius af en (1) kilometer, eller 150 meter og -25 meter i kote, fra et teleanlæg, søges om særlig tilladelse hos Tele Greenland A/S (telemyndighed). Dette gør sig også gældende, hvis det på nogen måde skønnes, at etableringen vil påvirke telekommunikationen.