Saqqaq, der betyder "Solsiden", er den ældste af Ilulissats bygder og ligger ca. 100 km nord for Ilulissat på sydsiden af Nuussuaq-halvøen. Bygden har fungeret som bosted igennem flere tusind år, men blev i 1755 grundlagt som kolonien Ritenbenk, der senere (1781) blev flyttet til Arveprinsens Ejland (Alluitsoq). Bygden er en velfungerende fisker- og fangerbygd, men er også et turistmål. Saqqaq indgår i et tæt samspil med den nærliggende bygd Qeqertaq.
Bygden udgør et harmonisk fællesskab struktureret af cirkulære, åbne, klynger af enfamiliehuse. Grupperingerne koncentrerer sig om landskabets toppe. De er bundet sammen på tværs fra vest til øst af lavtliggende sti- og vejanlæg, der samles midtfor kystlinjens centrale pladsdannelse. Her ligger bygdens fælles funktioner.
Bestemmelser og delområder
De generelle bestemmelser gælder for alle kommunens delområder i by, bygd og det åbne land. Bestemmelserne er generelle og tager ikke hensyn til de lokale forhold i delområderne.
Kommuneplanens generelle bestemmelser
De overordnede bestemmelser for det enkelte delområde er grundlaget for kommunens udstedelse af arealtildelinger og byggetilladelser.
Saqqaqs serviceniveau og boligudbud skal som minimum søges opretholdt. Fiskeriet samt tilhørende havnearealer og infrastruktur skal kunne udbygges og turisterhvervet skal fortsat udvikles og styrkes med udgangspunkt i bygdens klare potentialer i både fysiske rammer, beliggenhed og kulturelle aktiviteter. Desuden skal der arbejdes for en løsning, hvor området med arkæologiske fund bliver bedre præsenteret og bygningskulturarv bør anvendes aktivt til f.eks. erhvervsrettede formål. Boligforholdene, fællesfaciliteter og affaldshåndtering skal forbedres for at undgå fraflytning og forskønne området
Befolkningstallet i Saqqaq har varieret en del i de sidste 40 år med et maksimum på 212 i 1997 og minimum på 107 i 1989. Siden 1997 har folketallet igen været jævnt faldende og bygden har i 2017 154 indbyggere. Det forventes at befolkningstallet fortsat vil være faldende og at der i planperioden primært være behov for erstatningsbyggeri i forbindelse med sanering.
Boligerne består udelukkende af fritliggende enfamiliehuse i 1-1½ etage. En større del af boligerne trænger til istandsættelse, ligesom en del huse står tomme. Flere af disse kan med fordel anvendes til andre formål.
I kommuneplanen er der en restrummelighed til ca. 40 boliger i Saqqaq.
Saqqaq har en aktiv fiskerihavn med et produktionsanlæg fra 2005 ejet af Royal Greenland A/S. Fabrikken, der først og fremmest forarbejder hellefisk, beskæftiger op til 10 ansatte i højsæsonen. Den eksisterende kapacitet til fiskerivirksomhed er begrænset, og fabrikken ligger tæt op ad boligområdet. Naalakkersuisut har udpeget området mellem havnen og øen til havnemyndighedsområde. Dette strækker sig halvvejs rundt om øen.
Turisme er det andet største erhverv og knytter sig til attraktionerne ved Isfjorden, vandring langs søer og elve og andre naturoplevelser i baglandet, herunder slædeture til den lokale gletscher. Også Hannibal Fenckers hus og det arkæologiske område er interessant for turismen. Bygden har sin egen turismeforening.
Bygden har også arbejdspladser knyttet til serviceerhvervene, butikken, skolen, kommunens forskellige bygdeanlæg og kontorer samt fangererhvervet. Siden 2010 har der samlet set været en lille tilbagegang i beskæftigelsen i Ilulissats bygder. De fire bygder i Ilulissat-distriktet havde i 2015 en samlet ledighedsprocent på 6,7 %, hvilket er lavere end for Ilulissat (7,7 %). Ilulissat-bygderne samt Uummannaq-bygderne har begge en samlet ledighedsprocent på 6,7 %, hvilket er Avannaata Kommunias laveste og dermed også en del lavere end kommunegennemsnittet (9,1 %). Ledigheden i bygderne i Ilulissat-distriktet er også en del lavere end landsgennemsnittet (9,1 %).
I kommuneplanen er der en restrummelighed på ca. 1.000 m² til erhvervs- og havneformål.
Bygden betjenes af helistop, som er placeret i den østlige del af bygden. Herudover er der en ugentlig bådafgang med Disko Line.
Vejstrukturen består af et øst-vest gående vejnet fra helistop og boligbebyggelse i øst til dumpen og havnen i vest. Vejføring til dump og natrenovation går dog forbi fiskefabrikken. De ældste bebyggelser ligger centralt i bygden side om side med de primære servicefunktioner. Herfra er der stikveje til de omgivende boligområder. Vejnettet har overvejende karakter af stier.
Den tekniske drift varetages af Nukissiorfiit. Det omfatter bl.a. et dieseldrevet elværk, mens vandforsyningen er baseret på overfladevand fra en sø beliggende nord for bygden. Fra søen, der er omfattet at vandspærrezone, pumpes vandet til en beholder ved fiskefabrikken, hvorfra det fordeles til 2 taphuse. Bygdens boliger varmeforsynes ved selvstændige oliefyr. Der er ikke kloakering. Affald deponeres på dumpen, hvor også natrenovation bortskaffes.
Telekommunikation varetages af TELE Greenland A/S.
I bygden er der folkeskole (Naatap Atuarfia) med ca. 30 elever, en sygeplejestation, fællesværksted, KNI butik samt et beboerhus med kombineret servicehus og forsamlingshus centralt i bygden. Børnepasning foregår som skolepasning, idet der hverken er institutioner eller dagpleje.
Kulturarven går langt tilbage i tiden. Således er der vest for bygden fundet arkæologiske spor efter Saqqaq-kulturen fra ca. 2.500 år f.Kr., opkaldt efter bygden.
Herudover er der flere bevaringsværdige bygninger fra nyere tid, der udgør et bevaringsværdigt miljø, herunder Hannibal Fenckers hus, som er kendt for sin tilhørende have og drivhuse. Følgende bygninger er udpeget som bevaringsværdige: Pakhusene (B-67, B.69, og B-72), tidl. bestyrerbolig (B-73), tidl. forsamlingshus (B-86) og kirken (B-143), der er opført 1909.
Der er udlagt areal til boldbane ved skolen. Hovedparten af bygdens øvrige kultur- og fællesaktiviteter afholdes i beboerhuset. I Saqqaq afholdes også årligt Saqqaq Midnight Sun Festival (SMS-Festival), hvor unge diskuterer fremtid og kultur og lokale bands spiller.
