Qeqertaq er den næststørste bygd der hører under Ilulissat og ligger ca. 90 km nord for Ilulissat. Qeqertaq betyder "øen" og det skyldes bygdens placering på en ø i Tasiusaq bugten. Bostedet, fik status som udsted i 1845, er et typisk fisker- og fangersamfund. Bygden deler sig i to med en ’nedre’ del mod havnen og østsiden og en ’øvre’ del mod vest. Der er et godt samspil mellem bygden og den nærliggende bygd Saqqaq.
Bestemmelser og delområder
De generelle bestemmelser gælder for alle kommunens delområder i by, bygd og det åbne land. Bestemmelserne er generelle og tager ikke hensyn til de lokale forhold i delområderne.
Kommuneplanens generelle bestemmelser
De overordnede bestemmelser for det enkelte delområde er grundlaget for kommunens udstedelse af arealtildelinger og byggetilladelser.
Det nuværende serviceniveau og boligudbud i Qeqertaq skal som minimum søges opretholdt. Især fiskerierhverv og produktion skal udvikles og styrkes, bl.a. gennem tilstrækkelige arealer til en varieret fiskeproduktion. Dertil kan også turismeerhvervet eventuelt udvikles i samarbejde med nabobygden Saqqaq. Endeligt skal boligforholdene og fællesfaciliteter forbedres for at undgå fraflytning, og der bør sikres tilstrækkelige fysiske rammer både inde og ude til at sikre et aktivt foreningsliv og fællesskab internt i bygden.
Qeqertaqs nuværende befolkning tæller 108 personer. Bygden voksede voldsomt i perioden fra 1977-2006, hvorefter folketallet har været støt faldende. Fremadrettet forventes det, at befolkningstallet stabiliseres. I planperioden vil der således primært være behov for erstatningsbyggeri i forbindelse med sanering.
Bygdens boliger er udelukkende af fritliggende enfamiliehuse i 1-1½ etage. En del af boligmassen trænger til istandsættelse.
I kommuneplanen er der en restrummelighed til ca. 20 boliger i Qeqertaq.
Bygdens største erhverv er fiskeri af hellefisk. Fisken indhandles og forarbejdes på Qeqertaq Fish produktionsanlæg, hvor Royal Greenland i 2013 overtog driften.. Tidligere blev der fisket og indhandlet en variation af fisk, haj mm. Bygden besøges endvidere af turister, der bl.a. kommer sejlende fra Ilulissat.
Naalakkersuisut har udpeget områderne ud fra de to kajanlæg til havnemyndighedsområde inklusiv det yderste stykke af tangerne.
Bygdens arbejdspladser er i høj grad knyttet til fiskeriet, men også – omend i mindre grad – til turisme- og serviceerhvervet, butikken, skolen og bygdens øvrige kommunale funktioner. Siden 2010 har der samlet set været en lille tilbagegang i beskæftigelsen i Ilulissats bygder. De fire bygder i Ilulissat-distriktet havde i 2015 en samlet ledighedsprocent på 6,7 %, hvilket er lavere end for Ilulissat (7,7 %). Ilulissat-bygderne samt Uummannaq-bygderne har begge en samlet ledighedsprocent på 6,7 %, hvilket er Avannaata Kommunias laveste og dermed også en del lavere end kommunegennemsnittet (9,1 %). Ledigheden i bygderne i Ilulissat-distriktet er også en del lavere end landsgennemsnittet (9,1 %).
I kommuneplanen er der en restrummelighed på ca. 1.000 m² til erhvervs- og havneformål.
Qeqertaq har en heliport, der ligger ca. 500 m nord for bygden. Øvrig transport foregår til vands med Diskoline, der har ugentlig afgang. Bygden har et begrænset vejnet i form af stianlæg, der strækker sig fra dumpen i nord til havnen i syd. Affald deponeres på dumpen, hvor også natrenovation bortskaffes. Bygdeforbrændingsanlægget fungerer ikke, men dumpen er godt placeret, uden gene for bygden.
Den overordnede tekniske drift af bygden varetages af Nukissiorfiit. Vandforsyning sker fra afsaltningsanlæg, der hentes i bygdens taphus, mens boligerne varmeforsynes ved selvstændige oliefyr. Der er ikke kloakering. Elforsyning sker fra et dieseldrevet elværk. Tankanlægget, der en omfattet af sikkerhedszone, er placeret på havnens østlige spids.
Telekommunikation varetages af TELE Greenland A/S.
I bygden er der folkeskole (Iisaap Atuarfia). Skolen har ca. 16 elever fra 1. til 9. klasse. Herudover er der sygeplejestation, fællesværksted og KNI butik. Børnepasning foregår i dagpleje.
Bygdens ældste bygninger ligger på havneområdet i tilknytning til det gamle handelsområde og omfatter følgende bevaringsværdige bygninger: Et pakhus fra 1945 (B-40) og et kulhus fra 1893 (B-43). Bygningerne bliver ikke anvendt i dag. Qeqertaq har en nyere kirke opført i 1992. Kirkegården er placeret vest for bygden og er i god stand.
Det lokale kultur- og fritidsliv er koncentreret omkring skolen og forsamlingshuset. Herudover er der rige muligheder for at bruge havet og den omgivende natur til fritids- og friluftsaktiviteter.
