1502-B01 - Aarrusap Kussinersua

1502-B01 (da)

loading image
Henter kort...
static-map
  • Lokation - by/bygd

    Qaarsut

  • Formål

    Erhvervs- og havneområder

  • Anvendelse specifik

    Erhvervs- og havneområder

  • Anvendelse

    Områdets anvendelse fastlægges til erhvervsmæssige formål inden for kontor, entreprenørvirksomhed, lager, håndværk, værksted, produktion og transport samt havneformål med kaj- og pieranlæg, samt terminalfunktioner og lignende havnefaciliteter. Søområdet kan anvendes til opankring og fortøjning. Området kan endvidere anvendes til oplag (ikke fyldplads, losseplads o.l.). Inden for området kan der opføres tekniske anlæg til områdets forsyning. Anlæggene skal placeres og udformes under hensyntagen til bebyggelsen og de ubebyggede arealer

  • Eksisterende forhold

    Området omfatter et areal på cirka 24 ha

  • Bebyggelse

    Ny bebyggelse kan opføres med en maks. højde på 10,0 m.

  • Rummelighed

    Der kan bygges enkelte nye erhvervsbygninger på baggrund af en konkret vurdering. Ud fra en konkret vurdering er der mulighed for tilbygning til eksisterende byggeri.

  • Trafikbetjening og forsyning

    Området skal vejbetjenes fra Lufthavnsvejen, der forbinder bygden og lufthavnen

  • Fredede og bevaringsværdige træk

    Registrerede fortidsminder skal i en afstand af minimum 20 meter friholdes for bebyggelse og anlæg, jf. Fredningslovens § 5. Grønlands National Museum kan dispensere fra bestemmelserne

  • Klausulerede zoner

    Området er omfattet af sikkerhedszone for tankanlægget. Sikkerhedszonen har en radius på 50 meter fra tankanlæggets ydre begrænsninger. Denne del af området må ikke bebygges eller på anden måde anvendes i strid med bestemmelserne for zonen. Der er fastlagt klausulerede zoner omkring lufthavnen i form af hindringsfri flader som består af, dels et horisontalt plan og en konisk flade og dels af ind- og udflyvningsflader i banens forlængelse. Området er beliggende inden for det hindringsfri plan ved lufthavnen og er omfattet af ind- og udflyvningsflader. Den maksimale kipkote for bygninger og anlæg og anlægskote for veje er variabel og afhænger af afstand til landingsbanen og en vinkelret afstand fra centerlinjen. Området er beliggende under det hindringsfrie plan for lufthavnen og er omfattet af den horisontale flade, hvor bygninger og andre anlæg ikke må opføres over kote 134,1 meter og veje ikke må anlægges over kote 129,1 meter.

  • Særlige bestemmelser

    Inddragelse af området til erhvervs- og havneformål er afhængig af særskilt tilladelse fra Grønlands Nationalmuseum og Arkiv (NKA)