Nuussuaq blev grundlagt som handelsstation i 1923, og var et relativt lille udsted i de første tre årtier. Bygden er nu en af de største bygder i Upernavik-området med 189 indbyggere i 2017. Nuussuaq betyder "det store næs", men på dansk kendes bygden også som "Kraulshavn", der relaterer til navnet på kolonibestyreren i Upernavik, H.P. Kraul (1863-1915).
Nuussuaq ligger på halvøen af samme navn, ca. 200 km nord for Upernavik. Bygden kan betegnes som en traditionel jagt- og fiskeribygd. Nuussuaq ligger på et næs, omgivet af havet til tre sider og af en stor ferskvandssø mod øst, der også udgør bygdens drikkevandsforsyning. Den tidligste bebyggelse er opført omkring anløbsbroen i den vestlige del af bygden, hvorfra bebyggelsen har spredt sig mod øst med centrum omkring kirken, skolen, bygdekonsultation, servicehus og filialkontoret.
De seneste år har temperaturen i Nuussuaq ligget over normalen, hvilket betyder at havisen er kommet senere på året end normalt. Dette har haft stor negativ betydning for fangerne, der fanger deres bytte, f.eks. sæler, på isen.
Bestemmelser og delområder
De generelle bestemmelser gælder for alle kommunens delområder i by, bygd og det åbne land. Bestemmelserne er generelle og tager ikke hensyn til de lokale forhold i delområderne.
Kommuneplanens generelle bestemmelser
De overordnede bestemmelser for det enkelte delområde er grundlaget for kommunens udstedelse af arealtildelinger og byggetilladelser.
Det nuværende serviceniveau og boligudbud skal søges opretholdt. Yderligere bygdeudvikling skal ske inden for det eksisterende bygdeområde.
Bygdens primære udvikling bør knyttes til fangst og fiskeri og de tilhørende anlægsfaciliteter, hvortil der bør skabes plads til både flere og større anlæg (fabrik og indhandling) og forbedring af kajen. Også forholdene for fiskerne skal forbedres, med områder til bådværksted, ophaling mv. Helt tiltrængt er også et udvidet boligudbud, der både skal imødekomme befolkningsudviklingen, skabe bedre boligforhold for familierne og forsyne bygden med ældreboliger. Tættere byggeri kan eventuelt anlægges i eksisterende boligområder, i samspil med de eksisterende boligers fritliggende karakter. Nye boligområder kan eventuelt etableres syd for helistoppet, idet vandspærrezonen blokerer for udvidelse mod søen. Også flere af bygdens centrale servicefunktioner bør udbygges bl.a. børnehave og fritidsfaciliteter. Desuden bør forbrændingsanlæggets status, forhold og placering undersøges.
Der har været en forholdsvis stor stigning i befolkningstallet siden 1980, hvor der var 143 indbyggere i Nuussuaq, til i dag (2017), hvor der er 189 indbyggere i bygden. Indbyggertallet toppede i 2005 med 216 indbyggere.
Boligbestanden udgøres af fritliggende enfamiliehuse. Nuussuaq har i gennemsnit 4,5 personer pr. husstand, hvilket er højt sammenlignet med kommunen som helhed. Befolkningstilvæksten betyder, at der er boligmangel i bygden. Restrummeligheden vurderes at være på ca. ca. 15 boliger.
Det relativt stejle terræn på næsset samt spærrezonen omkring drikkevandsøen, begrænser dog bygdens udviklingsmuligheder.
Det vigtigste erhverv i Nuussuaq er fangst og fiskeri, men der er generelt et lille udbytte af f.eks hellefisk. Et større bytte kræver øgede investeringer i fiskerbåde m.m. De senere års temperaturstigninger har desuden betydet, at perioden for fiskeri med langline fra havisen er blevet afkortet. Havnen i Nuussuaq omfatter en skonnertbro med en kajlængde på ca. 4 meter og en vanddybde på 1,2 meter. Vinkelret herpå har Naalakkersuisut udpeget et ca. 700 meter langt vandareal til havnemyndighedsområde.
Arbejdspladserne i Nuussuaq er knyttet til: Pilersuisoq A/S, skolen, kirken, et privatejet indhandlingssted af fersk , bygdekonsultation, servicehuset, kommunen, den lokale renovationsvirksomhed og Nukissiorfiit. Hertil kommer fangst og fiskeri samt turismeerhvervet. I 2015 var ledighedsprocenten i bygderne i Upernavik-distriktet 10,9 % samlet set. Dette er lidt højere end Upernavik, hvor ledighedsprocenten lå på 9,3 %. Ligeså er den lidt højere end både kommunegennemsnittet (9,1 %) og landsgennemsnittet (9,1 %).
I kommuneplanen er der en restrummelighed på ca. 2.000 m² til erhvervs- og havneformål.
På fjeldknolden i midten af næsset ligger bygdens heliport, hvorfra der to gange om ugen er helikopterforbindelse til Upernavik, året rundt. Om sommeren er der desuden ca. 1-2 gange om ugen bådforbindelse til Upernavik. Øvrig transport foregår med snescooter eller hundeslæde.
Nukissiorfiit står for den tekniske drift af el-, varme- og vandforsyning, mens telekommunikation varetages af TELE Greenland A/S. Der er ingen kloakering i Nuussuaq, og gråt spildevand udledes på terræn. Den store sø, der afgrænser bygden mod øst, udgør bygdens drikkevandsopland. Natrenovation foregår ved indsamling af poser, som tømmes fra natrenovationsrampe uden slisk til at føre det tilstrækkeligt langt mod havet. Der er desuden problemer med afskaffelsen af de gule poser.
Det eksisterende vejnet – overvejende kørespor - forsyner alle udbyggede områder i bygden. For at kunne opføre ny bebyggelse i det udlagte delområde A2, er det imidlertid nødvendigt at udvikle bygdens infrastruktur, så der skabes vejforbindelse rundt om fjeldknolden.
Servicefunktionerne i Nuussuaq omfatter endvidere et kommunekontor, der er sammenbygget med aktivitetshus og bygdekonsultation, et servicehus, et bibliotek, en butik og et posthus. Børnepasning foregår i dagpleje.
Bygdens folkeskole, Nuussuup Atuarfia, der er udvidet i 2011, har ca. 35 elever, som er fordelt på 1. – 7. klassetrin. Efter 7. klasse tager eleverne resten af folkeskoleuddannelsen på Prinsesse Margrethe Skolen i Upernavik.
I Nuussuaq er der udpeget seks bevaringsværdige bygninger: B-45, B-48, B-49, B-118 (kirken), B-137, B-199. Den oprindelige kirke nedbrændte i 2008, men en ny blev indviet i 2011.
Aktivitetshuset ved kommunekontoret udgør rammerne for de fleste af bygdens kultur- og fritidsaktiviteter.. Endelig er området omkring bygden er velegnet til vandring og observation af hvaler. Én gang årligt trækker hvidhvalerne ind i bugten, hvor de på traditionel vis jages af de lokale fangere.
