1200-B04 - Erhvervsområde Ilulissat Nord

1200-B04

loading image
Henter kort...
static-map
  • Lokation - by/bygd

    Ilulissat

  • Formål

    Erhvervs- og havneområder

  • Anvendelse specifik

    Erhvervsområder

  • Anvendelse

    Områdets anvendelse fastlægges til erhvervsmæssige formål inden for kontor, entreprenørvirksomhed, lager, håndværk, værksted, produktion, transport samt oplag og anlæg. Ubebyggede arealer, der ikke er udlagt til andet formål, må kun indrettes eller benyttes som fælles offentlige friarealer og skal gives en udformning, der harmonerer med områdets beliggenhed og anvendelse.

  • Eksisterende forhold

    Området omfatter et areal på cirka 21 ha. svarende til 212.409 m2.

  • Bebyggelse

    Maksimale kipkoter er fastlagt for hvert enkelt byggefelt og fremgår af Bilag 6. Byggeri, oplæg og andre anlæg må ikke overskride disse højder.

  • Rummelighed

    Området har en restrummelighed på ca. 97.000 m2, svarende til de udlagte byggefelter som fremgår af Bilag 3 og 4. Når ovenstående areal til byggeri, anlæg og oplagsplads er udnyttet regnes området for fuldt udbygget og uden restrummelighed.

  • Trafikbetjening og forsyning

    Området vejbetjenes fra Mittarfimmut Aqq. Der reserveres areal til nye interne veje i delområdet med en placering som i princippet vist på Bilag 2. Der er fastlægges maksimale anlægskoter for disse veje, som fremgår af Bilag 5.

  • Fredede og bevaringsværdige træk

    Ingen særlige bestemmelser.

  • Klausulerede zoner

    Området er omfattet af sikkerhedszone for sprængstopdepotet, som vist på Bilag 1. Denne del af området må ikke bebygges eller på anden måde anvendes i strid med bestemmelserne for sikkerhedszonen. Sikkerhedszonen omkring sprængstofdepotet skal respekteres ved færdsel i området, dog vil der fortsat være offentlig adgang til den del af området der ikke er indhegnet. Såfremt sprængstofdepotet flyttes, bortfalder sikkerhedszonen herfor. Der er fastlagt klausulerede zoner omkring den eksisterende lufthavn i form af hindringsfri flader som består af, dels et horisontalt plan og en konisk flade og dels af ind- og udflyvningsflader i banens forlængelse. Området er beliggende under det hindringsfrie plan for lufthavnen og er omfattet af den horisontale flade, hvor bygninger og andre anlæg ikke må opføres over kote 73,0 meter og veje ikke må anlægges over kote 68,0 meter. Med den kommende lufthavn i Ilulissat er der pålagt klausulerede zoner med højdebegrænsninger. Dette omfatter en indflyvningskorridor (varierende højde) og en horisontalflade (i kote 75 meter), der ikke må gennembrydes. Delområdet er beliggende under ind- og udflyvningsfladerne og horisontalfladen. Den maksimale kipkote for alle bygninger og anlæg samt anlægskoten for veje er variabel under ind- og udflyvningsfladerne og afhænger af afstanden til landingsbanen og en vinkelret afstand fra centerlinjen. Bebyggelse og anlæg må maksimalt anlægges op til kote 75, men den eksakte højde varierer fra areal til areal og kan derfor være mindre end kote 75 alt afhængig af arealets beliggenhed i forhold til landingsbanen og centerlinjen. Den maksimale kipkote for byggefelt nr. 34, som er tættest på lufthavnen, er i kote 54 meter.

  • Særlige bestemmelser

    Ingen særlige bestemmelser.