Aappilattoq betyder "det røde fjeld". Bygden, der ligger ca. 22 km nordøst for Upernavik, blev grundlagt i 1805, men blev først handelsstation i 1850. Klimaet ved Aappilattoq er mildere end ved yderøerne og det betyder, at havet sjældent fryser til og dermed giver mulighed for fiskeri det meste af året.
Aappilattoq er mod nord og øst omgivet af et stejlt og svært tilgængeligt fjeldterræn. Dette har begrænset mulighederne for at inddrage nye arealer til byudvikling, efterhånden som befolkningstallet er vokset. Bebyggelsesmønstret er således relativt tæt og placeret i et lavt terræn på øens nordvestlige kyst.
Bestemmelser og delområder
De generelle bestemmelser gælder for alle kommunens delområder i by, bygd og det åbne land. Bestemmelserne er generelle og tager ikke hensyn til de lokale forhold i delområderne.
Kommuneplanens generelle bestemmelser
De overordnede bestemmelser for det enkelte delområde er grundlaget for kommunens udstedelse af arealtildelinger og byggetilladelser.
Det nuværende serviceniveau og boligudbud skal søges opretholdt. Yderligere byudvikling skal ske inden for det eksisterende bygdeområde.
Der forventes en udvikling inden for bæredygtigt fiskeri, bl.a. pga. interesse for fiskeproduktionsanlæg (f.eks. ræklingefabrik). Udviklingsmuligheder skal understøttes med arealudlæg og undersøgelse af mulighed for forbedring af den eksisterende anløbsmulighed og evt. opgradering med egenligt kajanlæg. Dette kan eventuelt kræve, at større funktioner (heliport og dump) flyttes til mere hensigtmæssig placering. En lang række af bygdens boliger har behov for renovering og sanering. Boligbehov og eventuelle nye boliger bør derfor indtænkes i eksisterende områder.
Målsætningerne for bygden skal afspejle de mange børn og unge. Derfor bør områder og faciliteter til børn prioriteres højt, f.eks. fodboldbane, mødested og børnehave, men også lærerboliger og væresteder. Desuden skal der være tilstrækkelige arealer til traditionelle aktiviteter, bl.a. hundehold.
Befolkningstallet er samlet set steget i perioden 1980-2017, fra et indbyggertal på 119 i 1980 til 163 indbyggere i 2017. Befolkningstallet toppede omkring år 2000, hvor der var registreret 213 indbyggere i Aappilattoq. Herefter er befolkningstallet faldet jævnt og har næsten 24 % færre indbyggere i 2017. Det forventes, at befolkningstallet fortsat vil falde, hvorfor der inden for planperioden primært vil være behov for erstatningsbyggeri og renovering.
Boligbebyggelsen består af fritliggende enfamiliehuse, der er fordelt i to delområder. Et nyt boligområde på højderyggen mod sydøst er i dag ubebygget og har en restrummelighed på ca. 60 boliger. I bygden er der et udtalt behov for sanering af boligbestanden.
Bygdens hovederhverv er fiskeri og fangst, hvilket beskæftiger de fleste af bygdens indbyggere. Hovedfangsten er hellefisk og sæler, der kan fiskes og jages stort set året rundt. En fusion mellem Royal Greenland og Polar Seafood til Upernavik Seafood A/S har betydet, at fabrikken i Aappilattoq er omdannet, så det alene er indhandlingssted.
Der er ingen egentlig havn i Aappilattoq, men kun en mindre anløbsbro. Bådene tøjres langs det lavtliggende kystområde i centerområdet. Området her er udpeget til havnemyndighedsområde af Naalakkersuisut.
Arbejdspladserne i bygden er knyttet til: Kommunekontoret, skolen, kirken, Pilersuisoq, Upernavik Seafood A/S og Nukissiorfiit, Servicehus samt Bygdekonsultation. Der er desuden et privatejet indhandlingssted af fersk skind. I 2015 var ledighedsprocenten i bygderne i Upernavik-distriktet 10,9 % samlet set. Dette er lidt højere end Upernavik, hvor ledighedsprocenten lå på 9,3 %. Ligeså er den lidt højere end både kommunegennemsnittet (9,1 %) og landsgennemsnittet (9,1 %).
Turisme er et forholdsvist nyt erhverv i bygden, men med et vist udviklingspotentiale. Der arrangeres f.eks. éndagsture fra Upernavik til Aappilattoq med hundeslæde, eller man kan sejle hertil i kajak. På baggrund af den øgede turisme i bygden er der tilsvarende basis for en yderligere udvikling inden for salg af egenproduktion.
I kommuneplanen er der en restrummelighed på ca. 5.000 m² til erhvervs- og havneformål.
Bygdens har et helistop med en gruslandingsbane. Øvrig transport foregår ad søvejen, med hundeslæde eller snescooter.
Der er i princippet kun én vej i bygden, som forløber fra kajanlægget og indhandlingsstedet mod vest til heliporten i den nordlige del af bygden. Vejen har generelt karakter af sti og en ringe vedligeholdelsesstandard. Fra den gennemgående vej udspringer et par mindre veje/stier der fordeler sig i boligområderne.
Den tekniske drift varetages af Nukissiorfiit, mens telekommunikation varetages af TELE Greenland A/S. Natrenovation og affaldshåndtering udføres af en privat virksomhed. Der er ingen kloakering, og gråt spildevand udledes direkte på terræn. Vandforsyningen sker fra drikkevandssøer og hentes i taphuse. Natrenovation foregår ved indsamling af poser, som tømmes fra nedslidt natrenovationsrampe uden slisk.
I Aappilattoq findes desuden et kommunekontor, et servicehus, en bygdekonsultation og et forsamlingshus. Børnepasning sker i dagpleje.
På bygdens gamle folkeskole, Paaviap Atuarfia, var der ca. 30 elever fordelt på 1. – 9. klassetrin i 2013. Den gamle skolebygningblev renoveret og udvidet i 1996. Der er opført nyt skole, Narsannguup atuarfia, i 2011.Ved skolen findes en selvstændig biblioteksbygning.
Bygden har 5 bevaringsværdige bygninger: B-37, B-40, B-41, B-117 og B-132 (kirken). Alle bevaringsværdige bygninger ligger i centerområdet tæt ved kajanlægget.
Kultur- og fritidslivet er overvejende knyttet til faciliteterne ved skolen og forsamlingshuset.
