Savissivik


Savissivik ligger som den sydligste bygd i Qaanaaq-området - ca. 185 km syd for Qaanaaq - på Meteoritøen i Melville Bay. Bygden tilhører det område, der tidligere gik under betegnelsen Nigerdlȋt: dem, der boede nærmest sydvestenvinden og de varme fønvinde. Dette omfattede forskellige bopladser omkring Kap York, hvoraf Savissivik er det eneste tilbageværende bosted.

Savissivik blev anlagt som udsted i 1934. Bygdens navn betyder ”stedet af meteoritjern”, hvilket henviser til de mange meteoritter, der er fundet i området.

Melvillebugten er 200 km bred og åbner ud til Baffinbugten. Den er et af Grønlands mest vildtrige områder og en stor del er udlagt som nationalpark og fredet, som et ynglested for narhvalen. I området er der gigantiske bræer og på grund af bugtens størrelse dannes vinterisen tidligt og forsvinder sent, så nogle gange er hundeslædekørsel mulig året rundt.



Målsætninger for bygden (fokusområder, udviklingsmål mv.)

Bygdens nuværende serviceniveau og boligudbud søges opretholdt. Nybyggeri og omdannelse skal ske inden for det eksisterende planlagte område. Den primære erhvervsudvikling skal ske med fokus på fangst og fiskeri, herunder en udvidelse af indhandlingsmulighederne og produktion af grønlandsk proviant, samt produkter til turismeerhvervet. Derfor bør især funktioner i forhold til erhvervet styrkes, fx bådophaling. Desuden bør boligforholdene, forsyning samt vilkår for børn og unge forbedres, bl.a. gennem sociale tiltag, værested og fritidsfaciliteter.

Befolkning og boliger

Der boede 62 indbyggere i Savissivik pr. 1.1. 2017 som er den største af de tre tilknyttede bygder til Qaanaaq. Indbyggertallet er faldet i gennem længere tid og siden 1980 (123) er indbyggertallet ca. halveret. Bygdebefolkningen er kendetegnet ved mange piger blandt børn og unge, samt en del ældre arbejdsdygtige personer.

Der er i alt 44 husstande med 132 indbyggere i Qaanaaq-områdets tre bygder. Det betyder, at den gennemsnitlige husstandsstørrelse er på 3 personer.

Den 1. januar 2010 var der samlet set 119 boliger i de tre bygder. 117 var fritliggende enfamiliehuse, mens 2 boliger ikke var oplyst. Bebyggelsen består derfor udelukkende af enfamiliehuse. Der er ingen kollegie- eller ældreboliger. Flere af boligerne trænger til at blive saneret eller renoveret.

Indbyggertallet forventes ikke at stige markant i de kommende år, og i planperioden vil der primært være behov for erstatningsbyggeri i forbindelse med sanering.  Bygden har en restrummelighed på15 boliger.

Erhverv og havn

Kyststrækningen ved Melvillebugten har været et vigtigt fangststed med rige fuglefjelde og strømforhold, der muliggør fangst ved iskanten eller revner og våger i isen, selv i de koldeste perioder. Indbyggerne lever primært af jagt og i noget omfang fiskeri (hellefiskeri). Det store fuglefjeld bag bygden rummer store kolonier af søkonger, og fuglefangst er sammen med sælfangst den vigtigste indtægtskilde, men også narhval, isbjørn og andre dyr fanges. I Kap York-området nedlægges mellem 30-50 isbjørne hvert år.

Royal Greenland har et mindre indhandlingsanlæg i bygden, der bl.a. aftager hellefisk og mattak (der dog for tiden er lukket uden fastlagt genåbningstidspunkt). Foruden et produktionsanlæg er der fryselager og værksted. Der er ingen havn med faste anlæg, hvorfor der ikke er udpeget havnemyndighedsområde.

I kommuneplanen er der en restrummelighed på ca. 7.000 m² til erhvervs- og havneformål.

Udover fangst og fiskeri stammer indbyggernes indtægter fra husflidsproduktion. Dertil er der et begrænset antal arbejdspladser i tilknytning til butik, skolen og kommunens virksomhed.

Ledighedsprocenten i 2015 i bygderne i Qaanaaq-distriktet var med sine 17,8 % den anden højeste i Avannaata Kommunia, kun overgået af Qaanaaq by (22 %). Det er dermed meget højere end både kommunegennemsnittet (9,1 %) og landsgennemsnittet (9,1 %).

Infrastruktur og service

Der er ikke et egentligt vejnet i bygden, kun stier opbygget af stedlige materialer. Hundeslæde og motorbåd er de primære transportmidler.

Bygden har et helistop, der er placeret på et lille næs. Dette beflyves hele året med passagerer, post og fragt. I vinterperioden kan vejret medføre flere uger uden forbindelse til omverdenen. Bygdens borgere oplever yderligere problemer i forhold til optankning af brændstof ved jagtture eller transport til Qaanaaq, i kraft af lukningen af Moriusaq.

Om sommeren kan bygden nås med skib, og Savissivik anløbes af et forsyningsskib en gang om året. Der er ingen havn i bygden, så lastning/losning foregår på stranden.

Der er et elværk i byen, mens vandforsyningen sker ved vandafhentning fra to søer om sommeren og issmeltning om vinteren. Varmeforsyning sker ved petroleumsovne eller oliefyr.

Der er ingen kloakering i bygden, og gråt spildevand udledes til terræn. Dagrenovation indsamles og deponeres på lossepladsen, der ligger nord for byen, hvor affaldet afbrændes, og i den forbindelse er en manglende vejforbindelse problematisk. Der er ingen organiseret natrenovation.

TELE Greenland varetager bygdens telekommunikation via paraboldækning. Herudover er der satellitbaseret radio og tv.

Der er to områder til center- og offentlige funktioner i bygden. Vestligst ligger et område med butik og pakhus, frysehus, skolekapel, bygdeskole og skindhus. Mod øst ligger servicehus, bygdekontor, værksted og produktionsanlæg samt elværk. Der er også en sygeplejestation i bygden.

Uddannelse

Bygdens skole hedder Piitaaaqqap Atuarfia,med 1.-9. klasse. Skolen, der har ca. 15 elever, blev i 1998-99 udvidet med nye lokaler og et bibliotek.

Kultur og fritid

Sidst redigeret 16-1-2018