Kommuneplan

Forside / Arealtildelinger / Bortfald af arealtildeling

Bortfald af arealtildeling


§ 14 Tidsfrister for at udnytte arealtildelinger

14.1 Frist for udnyttelse af en arealtildeling til byggeri, som kræver byggetilladelse, er 2 år. Ansøgning om byggetilladelse skal være indgivet senest 1 år efter, at arealtildeling er udstedt. Ansøgning om ibrugtagning skal være indgivet inden 2 år fra arealtildeling, jf. plan- og areallovgivningen (§ 47). Ved større bygge- eller anlægsprojekter, kan kommunalbestyrelsen forlænge fristen for udnyttelsen af arealtildelingen til det pågældende areal, for 1 år ad gangen (§ 46).

14.2 Frist for at udnytte en arealtildeling, som ikke kræver byggetilladelse (eksempelvis oplagsarealer, indhegninger, legehuse mm.), er 1 år.

14.3 En uudnyttet arealtildeling bortfalder uden yderligere varsel, såfremt den fastsatte frist i arealtildelingen er overskredet. Har kommunalbestyrelsen tiltrådt en forlænget frist for udnyttelse af arealtildeling, jf. stk. 14.1 ovenfor, kan brugsretten til det pågældende areal først bortfalde, såfremt rettighedshaver ikke har efterkommet et påbud om ibrugtagning af arealet.

14.4 Hvis en frist overskrides i en udnyttet arealtildeling, indleder kommunalbestyrelsen skridt til at berigtige forholdet, iht. plan- og areallovgivningen.

14.5 Kommunalbestyrelsen kan forlænge de i stk. 14.1 omtalte større bygge- eller anlægsprojekters fastsatte frister i særlige tilfælde, hvor det skønnes, at arealtildelingsindehaveren kan færdiggøre projektet, og vil overholde de fastsatte vilkår for arealtildelingen, hvis skriftlig, begrundet ansøgning herom er indgivet inden udløbet af den frist, som søges forlænget med en dokumenteret tids- og aktivitetsplan.

14.6 Kommunalbestyrelsen kan endvidere forlænge de i stk. 14.1 og stk. 14.2 fastsatte frister i forbindelse med store byggerier og tekniske anlæg, hvor projektering og udførelse ikke kan gennemføres på 2 år med en dokumenteret tids- og aktivitetsplan.


Departementet for Boliger - Notat:

Tilbagetagelse af arealer

 tilbagetagelse_af_arealer_dk.pdf (251.7 KB)



Sidst redigeret 20-12-2018

Kontakt

Avannaata Kommunia
Noah Mølgaardip Aqq. 9
Postboks 1023
3952 Ilulissat

Telefon: (+299) 70 18 00
plania@avannaata.gl

GER-nr: 37488909